Pynte og Medina
Pynte og Medina står på en ejendom på Djursland sammen med et par shetlandsponyer.
Anmeldelsen gik på, at de stod inde i en mørk stald og kom ikke ud. De skulle have stået inde i ca. ¾ år. Anmelder kører forbi dagligt og da det sidste år sneede en hel del, var det rimelig nemt at se, at der ingen hestespor var i sneen.
En af vores livreddere på Djursland kørte forbi i januar måned for at tale med ejeren, men hun ville bestemt ikke tale med os, og vi kunne ikke få adgang til hendes stald. Det er hun i sin gode ret til. Vi politianmeldte derfor sagen.
Politiet og dyrlæge var hos anmeldte 2 gange i februar måned, og fandt til sidst forholdene i orden og lukkede derfor sagen. Ejeren ville ikke lukke os ind og politiet havde lukket sagen. Hvordan kommer man så videre?
Den eneste mulighed herfra er frikøb. Som sagt så gjort. Anmelder Jette kontaktede ejeren mange gange og til sidst kunne hun få lov til at købe Pynte. Pynte skulle så overdrages nyt Hesteliv, men da vi ikke havde plads, blev Pynte opstaldet i nærheden. Vi skulle så finde en familie til Pynte, men da dette var en realitet, var familien blevet så glad for Pynte, at de selv beholdt hende. Så det blev en god slutning for Pynte, som skulle være en fantastisk sød og kærlig pony.
Da Jette frikøber Pynte, står Medina tilbage i stalden og er ved at kravle over boksene for at komme med. Hun skriger efter Pynte. Jette prøver at overtale ejeren til at få hende med, men det lykkes desværre ikke. Ejer vil ikke sælge. Hun var ligeglad med Medina, en lille araberhoppe med et meget sensitivt sind. ”Så kunne hun lære det” mente ejeren. Jette kan slet ikke få Medina ud af hovedet og kan næsten ikke sove om natten. Hun hører hele tiden Medina, og når Jette kører forbi ejendommen er der stadig ingen heste ude …..
Det tog Jette over 1 år at få reddet de 2 heste, og da de hentede hende, blev hun meget rystet. Det var første gang hun så Medina i dagslys. Hun var tynd, bange og usikker, hun stod i en total mørk stald i en alt for lille boks, fyldt med møg, så hun stod også helt skævt. Til hendes skræk stod der nu tilbage 3 shetlandsponyer. Medina blev overdraget nyt Hesteliv og kom direkte til en af vores livreddere, som i forvejen er familiepleje for 4 af vores travheste. Det er bare en ren succes historie for disse 2 heste.
Medina har et fantastisk liv i dag og nyder nu tilværelsen sammen med den tidligere vanrøgtede travhest Lille Lyn. Jette har senere fået frikøbt de sidste 3 shetlandsponyer og fået dem anbragt. Det er bare så flot gjort. Det er skrækkeligt og kritisabelt, at myndighederne ikke skrider ind og handler! Når politiet har rykket ud med dyrlæge endda 2 gange, så har det været meget slemt. Der er formodentlig givet nogle påbud, og da disse er blevet efterkommet lukkes sagen, så er det ikke så svært for den anmeldte at komme tilbage til udgangspunktet og afvente en ny anmeldelse …..
Læs mere om hvordan det går NH Medina HER