NH Medina
Race: Araber/Fjordhest
Født: 2007
Før nyt Hesteliv
Medina kommer fra en hesteværnssag, hvor hun var lukket inde i en stald og ikke kom ud. Hun fik heller ikke fået nok at spise. I begyndelsen stod der også en pony, men da den ikke var der mere, var Medina alene. Vores livredder kunne høre hende vrinske hjerteskærende fra stalden, men der gik næsten et år, før vi fik Medina fri. Det må have været ganske forfærdelig og stressende for Medina.
Da Medina blev frikøbt, havde nyt Hesteliv ikke plads, så hun kom direkte i familiepleje, hvor 4 andre af nyt Hestelivs heste var i pleje. Det var bl.a. NH Lille Lyn, som Medina blev meget glad for. De to kunne ikke undvære hinanden.
Det viste sig desværre, at der var en grund til, at Lille Lyn var så glad for Medina. Dyrlægen havde sagt, at han var vallak, da vi fik ham frikøbt. Men i sommeren 2014 fik Medina og 2 andre heste et føl efter Lille Lyn – og så blev han straks kastreret.
Medinas føl er NH Sunshine Lightning, som du kan læse om andet sted her på siden.
Da plejefamilien ikke kunne have Medina og Sunshine mere, kom de tilbage til nyt Hesteliv.
Hos nyt Hesteliv
Medina ankom til nyt Hesteliv den 30. august 2015.
Medina er en fin, lille hoppe, men meget sensitiv. Hun vil gerne snakke, men man skal være rolig om hende. Hun er en god mor til Sunshine og passer på hende, hvis de andre heste kommer for tæt på. De første 3 uger har Medina og Sunshine gået for sig selv, men er nu blevet sluset stille og roligt ind til de andre.
Marts 2018
Medina er faldet rigtig godt til og nyder livet. Hun går stadig lidt sammen med Sunshine, men Sunshine har fundet nye venner, så det bliver ikke til så meget.
Bliv sponsor for NH Medina, og vær med til at sikre hendes fremtid