Ambassadører
DOSO
DOSO: DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation
I Danmark er der mange mennesker, som virkelig interesserer sig for dyr. Derfor findes der et stort antal dyreværnsforeninger, som hver især arbejder for mere dyrevelfærd. Nogen tager sig mest af hunde andre af katte og andre igen kæmper primært for, at antallet af forsøgsdyr skal reduceres til et absolut minimum. Der er også foreninger, som mest laver kampagner og udfører lobbyarbejde – både nationalt og internationalt.
Men hvis alle disse foreninger kunne tale med én stemme, så ville denne have rigtig stor gennemslagskraft, fordi den så repræsenterede et meget stort antal medlemmer. Der er ikke noget at sige til, at politikerne lytter mest til foreninger med mange medlemmer (vælgere), og i den sidste ende er det jo politikerne, som afgør efter hvilke regler (love), vi skal behandle vores dyr.
Derfor besluttede nogle dyrevenner i 2000 at sammenkalde en lang række dyreværnsforeninger til et møde, som handlede om, hvordan vi kunne samarbejde.
De 18 foreninger i DOSO har sammen formuleret en dyrevelfærdspolitik, som dækker de fleste dyreværnsemner.
DOSO er partipolitisk uafhængig, men vi arbejder sammen med de politiske partier, som gennem lovgivning er parat til at give dyrene i Danmark bedre forhold – uanset om partiet ligger længst til venstre eller længst til højre i folketingssalen.
nyt Hesteliv har været medlem af DOSO siden 2011.
Læs mere om DOSO på deres hjemmeside www.doso.dk
Den hellige Frans
– dyrenes skytsengel