Udsultet følhoppe
To forbipasserende kører forbi en mark med denne tynde pony med føl ved siden. Der ringer straks til nyt Hesteliv og anmelder ponyen.
Vi politianmeldte ponyen, der går på en mark i Gørding i Sønderjylland, hvor der intet foder eller græs var på marken. Det er en hård belastning at skulle give sit føl mælk, når man selv ingen ressourcer har.
Politiet har været på tilsyn med dyrlæge i fredags den 26. juli 2013 og fundet ponyen alt for tynd. Selv om vi helst havde set, at ponyen var blevet fjernet og anbragt i pleje, er vi dog glade for, at politi og dyrlæge har rykket ud hurtigt og givet ejeren påbud.