Tynde heste

Vi fik en henvendelse fra en person, der jævnligt  cyklede forbi to heste, som gik på en mark.  Vedkommende havde holdt øje med dem i et års  tid og lagt mærke til, at de blev tyndere og  tyndere.

Vi tog på tilsyn den følgende dag og så to heste  på folden, hvor især den ene var meget tynd. Der var ingen hjemme, og vi valgte derfor at ringe  til politiet. Politiet ville dog ikke rykke ud akut og  svarede, at de ville komme en af dagene. Netop  denne dag var det meget blæsende, og den  tyndeste af hestene havde svært ved at holde sig  oprejst. Vi var meget bekymrede for hesten og  kontaktede derfor dyrlægen og bad ham tilse  hesten.
Da vores dyrlæge kom senere på dagen, traf han  ejerne, som viste sig at være 2 teenage piger. Dyrlægen konstaterede, at man på den tyndeste  af hestene kunne se torntappene på rygsøjlen, og  at hoftebenet stak ud. Han spurgte, hvornår de sidst havde haft dyrlæge  til hestene. Pigerne svarede, at det kunne de ikke  huske.

Omkring foder viste det sig, at pigerne kun havde  givet den store hest 400 gr. foder om dagen, for  det stod der på sækken. De havde spurgt deres  mor om det, for de kunne godt se, at hesten blev  tyndere og tyndere. Men de fik ikke gjort mere  ved det. Det viste sig, at det var tilskudsfoder og  ikke fuldfoder! Så der manglede ca. 2‐3 kg  basisfoder pr. dag.
Vi synes ikke, der er nogen undskyldning her. Hvis  vi er uvidende, og vi kan se med vores øjne, at  der er noget galt, så må vi spørge nogle  specialister på området til råds – i dette tilfælde  en dyrlæge eller en foderkonsulent. Det er bare  ikke i orden at lade stå til, og det er heller ikke i  orden at forældre overlader hele ansvaret til  teenagepiger, der har alt andet i hovedet.     Dyrlægen vejledte dem omkring fodring af  hestene. Vores dyrlæge kontaktede ejers  dyrlæge, som var enig i, at hestene så alt for  kritisable ud og ville tilse hestene.