Turbo Kaj
Race: Blandingspony
Født: 1980-1985
Turbo var en skøn pony, der kom til nyt Hesteliv i 2008, for at nyde sit otium. Turbos ejer fortæller om ham:
“Ingen kender hans fødselsår præcist. Han burde have været i starten af sine tyvere, da jeg fik ham i sin tid, men en dyrlæge skønnede ham til snarere at være midt/sidst i tyverne efter at have set hans tænder. Jeg fik ham, da jeg var 11-12 år gammel efter, at vi var flyttet til Fyn fra Sjælland, og jeg følte mig meget ene og alene i verden. Mine forældre var ikke overbevist om, at jeg skulle have en pony, men min ridelære havde denne pony derhjemme, som han liiiiiiiige kunne prøve og tage med. Fra og med den dag han tog ham med ned på rideskolen var han mit et og alt. Han var en meget frisk herre af sine år, og jeg havde meget store problemer med at kunne ride ham, da jeg fik ham, men det rørte mig ikke, for jeg var helt og aldeles forelsket. I sær det og springe var hans ynglingsbeskæftigelse, og nøj hvor er jeg faldet af mange gange i den sammenhæng. Vi købte ham efter, at jeg havde haft lånt ham i et halv, hvor min ridelære spurgte, om vi ikke snart havde lyst til at købe. Jeg gik hjem i panik til mine forældre, fordi jeg var bange for at miste ham, men samme aften var han min. Vi lavede alt sammen og han lærte mig alt – både om heste og livet.
Han kom til nyt Hesteliv, da han skulle pensioneres pga. en skade, og jeg kun ønskede det bedste for ham, hvor han skulle være ude hele tiden på store folde. Han var stadig vores, så vi betalte for, at han var der, og jeg var stadig hos ham indtil den dag, at han gik bort. Aldrig har jeg mærket så meget kærlighed fra en hest og elsket en sjæl så højt. Selv her mange år efter, kan jeg stadig se hans kærlige vise øjne, høre hans hilsen og mærke hans pels fra vores kram. Han vil altid være en stor del af mig.”
Turbo Kaj fik desværre kolik og stod ikke til at redde.
Turbo Kaj blev ca. 30 år