Tulle – en privathest

Tulle var en tynd og forsømt nordbagge, som kom til Nyt Hesteliv i marts 2010. Hun kom som privat opstaldet hest og havde den historie med sig, at den havde stået ved en hestehandler og nu skulle have det godt.

Det viste sig imidlertid, at ejeren ikke kunne betale for sin opstaldning og ville derfor af med Tulle. Vi tilbød hende at overtage Tulle, men af en eller anden grund valgte hun at sælge den til en hestehandler, som kom og hentede Tulle. Det var rigtig for ejeren.

Tulle var faldet rigtig godt til hos nyt Hesteliv, og specielt Brian, som havde mistet ”Dina”, blev straks forelsket, da Tulle kom. Hun var en sød lille nordbagge, så det var dybt frustrerende ikke at kunne hjælpe. Der er rigtig mange unge piger, som anskaffer sig en hest, men finder ud af, hvor dyrt det. Derfor kommer hesten til at lide under det og bliver smidt ud fra sted til sted. De får ikke den mad, de skal have, der bliver ikke muget og opstaldningsstedet ved ikke deres levende råd.

På hestens vegne er det en utrolig ulykkelig situation at blive kastebold. De bliver dybt frustrerede over alle de skift. Sådanne heste ender det galt for på et eller andet tidspunkt. Vi ville gerne have hjulpet Tulle, men det ville ejeren ikke. Der var endda en på stedet, som ville tilbyde hende 10.000 kr. Det hjalp ikke, for ejeren havde solgt den til hestehandler, som kom og hentede den. Vi håber inderligt, at Tulle har fået et nyt og godt hjem ….