Tarzan
En ensom og dybt frustreret ponyhingst
Denne sag handler om manglende overskud og manglende erkendelse af at være for gammel og syg til at passe sine dyr. Det er svært at se realiteterne i øjnene.
Her er det atter en forbipasserende, som kommer med en anmeldelse. De har lagt mærke til at der står en hest inde i en stald og vrinsker højlydt, hver gang der er nogen, der går forbi ude på vejen. Den står altid inde og alene. De spørger ejeren, om de må give hesten nogle gulerødder. Det får de lov til og inde i stalden finder de en hest, som er meget tynd og har snabelhove.
Nyt Hesteliv bliver informeret og tager ud for at tale med ejeren. Det viser sig, at det er et ældre ægtepar, som bor på stedet. De har i sin tid købt ponyen til deres børn, som nu er voksne. Ponyen er en ældre hingst (ca. 25 år) alt for tynd og med stærkt kritisable hove (særligt venstre forben). Det er en snabelhov, hvor ponyen går nede på sine sener. (Se billedet med rød ring).
Ponyen kommer ikke ud af sin boks og har stået inde meget længe. Manden er alvorligt syg og har været indlagt. Konen er meget gangbesværet og er derfor ikke i stand til at tage vare på ponyen. Ponyen har ingen adgang til frisk vand, som den skal have, jfr. Lov om hold af heste. Den har stået alene i mange år, hvilket i sig selv er dybt frustrerende for den.
Vi påpegede, at Tarzan omgående skulle have smed og skulle tilses af en dyrlæge. Tarzan er tynd og trænger til korrekt foder og kærlig pleje. Den havde ikke været ude af sin boks i mange måneder. Hvor længe ville han ikke fortælle os, men anmelder fortæller, at hun ikke har set den ude i flere år. Vi ved ikke, om det er måneder eller år, men fakta er, at ponyen skal ud min. 2 timer i ugens 5 dage. Den havde ej heller fri adgang til vand og fik kun vand, når det blev den budt.
Vi tilbød at hjæpe ham og hans hest ved at tilbyde et godt otium hos os, men det ville han desværre ikke. Han syntes ikke, den skulle andre steder hen. Vi fortalte ham, at det ikke var værdigt for en hest at stå i en stald spærret inde uden kontakt til andre heste eller mennesker. Det var han til dels enig i, men ville ikke skille sig af med den alligevel. Vi syntes så, at han skulle overveje at give den fred. Vi aftalte med ejeren, at han skulle kontakte sin dyrlæge omgående. Vi fik navnet på den dyrlæge, parret plejede at bruge.
Efter 3 dage kontaktde vi ejers dyrlæge for at høre, om han havde fået en henvendelse fra parret. Det havde han ikke, og vi anmeldte herefter sagen til politiet.
Vi politianmelder ejer for overtrædelse af Dyreværnslovens §1 og §2 samt Lov om hold af heste § 21 og §22 for utilstrækkeligt foder samt manglende adgang til vand.
Endvidere politianmeldes ejeren for overtrædelse af § 17 i Lov om hold af heste for manglende motion eller fri bevægelse af ponyen.
Ejere af dyr har jfr. Dyreværnslovens §1 og 2 pligt til at sikre dyrene imod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe. Og man har som dyreejer pligt til at sørge for, at dyret behandles omsorgsfuldt og fodres og passes under hensyntagen til bl.a. fysiologiske og sundhedsmæssige behov.
Vi har ikke kunnet få politiet i tale, hvad der er sket med ponyen.