Alle nye heste skal i karantæne, inden de bliver sluset ud til de andre heste. Hestene behøver ikke at være syge ved ankomst, men de kan være smittebærer, og det kan man ikke se. Ved at overholde nogle simple regler, kan man forhindre en eventuel smitte i at brede sig til den resterende hesteflok, med katastrofale følger.

• Undgå så vidt muligt kontakt med hesten(ene).
• Spande, strigler, grimeskafte og andet der har berøring med hesten i karantæne, må ikke benyttes til andre heste, eller komme i berøring med andre ting.
• Vask/sprit hænder efter berøring med hesten – benyt aldrig handsker når du rører ved hesten (de kan ikke desinficeres efter berøring), kun gummihansker der kan smides væk efter brug.

Er hesten i karantæne, er det bedst at overlade kontakten til hesten til nogle få personer, som man har en aftale med. Viser det sig at hesten er smittet, skal alt hvad den har været i berøring med, desinficeres eller vaskes ved minimum 60 grader, efter hesten er raskmeldt af dyrlægen.

Karantæne

Ordet karantæne kommer fra italiensk quarantina (oprindeligt quaranta giorni), der betyder fyrre dage eller fransk quarantaine, der betyder et antal af 40. Da pesten rasede i Europa i 1600-tallet fandt man ud af at der gik ca. 37 dage, fra man blev smittet med pest til døden indtraf. Karantænen blev i Venedig indført som en beskyttelse mod pesten. Ved at isolere folk, der ville ind til byen i 40 dage kunne man sikre sig imod at den meget frygtede pest blev bragt ind i byen. I dag bruger man ordet karantæne, men det er ikke nødvendigvis i 40 dage. Det afhænger af, hvilke sygdomme, man er i karantæne for og sygdommens inkubationstid, dvs. tiden fra man bliver smittet til sygdommen går i udbrud.

Kværke – en steppebrand i hestestalden!

En af de sygdomme, vi er meget opmærksomme på, når vi tager nye heste ind, er kværke. Kværke er en af de mest udbredte luftvejsinfektioner i verden hos heste og kan ramme alle aldre og alle racer. Sygdommen forårsages af en bakterie, som i mikrobiologien kaldes Streptococcus equi – i daglig tale også bare kværkebakterien. Dens angreb inficerer hestens øvre luftveje og forårsager byldeforekomst og hævede lymfekirtler i svælget og kæberegionen. Kværke er en frygtet lidelse, fordi den er ekstremt smitsom. Bakterierne kan meget nemt overføres helt uden det bemærkes, f.eks. via foder, spande, vanddråber, redskaber, strigler, tøj, inventar – kort sagt, alt hvad den syge hest (eller raske smittebærere!) er i kontakt med. Sygdommen er ekstra lumsk, fordi heste der har haft lidelsen, vil udvikle immunitet, der beskytter dem mod kværkeinfektion i flere år. Man skal dog ikke lade sig narre af, at hesten tilsyneladende er helt rask – bakterien kan nemlig befinde sig i hestens kredsløb i årevis, og i den periode vil hesten være rask smittebærer og altså i stand til at overføre bakterier til raske heste.

Symptomer og behandling

Tegnene på kværke ligner i første en god gang halsbetændelse. Hestens svælg bliver ømt, og ofte vil hesten æde mindre end den plejer, fordi den har svært ved at synke. Den har feber og efter få dage begynder den at udskille gulligt tyktflydende flåd fra næseborene. Dette er tegn på, at immunforsvaret reagerer mod infektionen. Når dyrlægen undersø- ger hesten, vil prøver fra næseudflåddet kunne afsløre, om hesten er inficeret med kværke. Kværke behandles med antibiotika i tre til fem dage, og hesten vil i ukomplicerede tilfælde være rask efter 10 – 15 dage.

Føl med kværke – se hævelsen i svælget

Vandrende kværke

Det, der især gør kværkeinfektioner frygtede i hestehold er kværkebakteriernes evne til at sprede sig. Både hestene imellem – men også inde i hver enkelt hest! Når bylderne i hestens svælg brister, kan betændelsen og bakterierne sprede sig til omkringliggende væv eller via lymfe- og blodbaner til andre sårbare områder i hesten.

Dette kaldes vandrende kværke, og tilstanden kan blive meget kompliceret. Vandrende kværke kan være langt mere kompliceret at behandle, og medføre dødelig brandfeber og smertefulde væskesamlinger. Bakterieaktiviteten kan briste blodkar, især i hovedet, på benene, under bugen og på bringen. Hesten kan have synlige blødende sår eller bløde fra f.eks. næse og mundhulen.

Kværke kan i sjældne tilfælde være dødelig, oftest hos føl og plage, men kun hvis sygdommen får lov at udvikle sig. Det er derfor en lidelse, man skal være særligt opmærksom på hos de unge dyr.

Vaccine

Det er muligt at vaccinere mod kværke for at styrke hestens immunforsvar mod Streptococcus equi. Det er som nævnt især unge heste, der er i risikogruppen, samt heste der ofte kommer i kontakt med fremmede heste ved stævner, markeder el. lign. Vaccinen skal gives hver 3. – 6. måned. Den indeholder svækkede eller dræbte kværkebakterier, mindre dele af bakterierne (proteiner eller sukkerstoffer), eller stoffer som bakterierne har produceret. Efter vaccinen danner hestens immunforsvar antistoffer, som hjælper under bekæmpelsen af bakterien, hvis hesten på et senere tidspunkt skulle blive udsat for smitte. Princippet er det samme som den naturlige opbygning af immunitet hos en hest, der har haft kværke.

Kværke hos nyt Hesteliv

Hos nyt Hesteliv vaccinerer vi ikke mod kværke, men forebygger inden indslusningen med andre heste. Alle heste og ponyer isoleres i 21 dage fra ankomst, så vi kan holde øje med, om der er nogen tegn på sygdom.

Vi kan dog desværre aldrig være på den sikre side. Én gang har vi været ude for, at en ny beboer smittede hele flokken med kværke.

Det var gamle Trold. Han var ikke selv syg, men størstedelen af vores heste fik at prøve, hvad det vil sige, at blive ramt at kværke. Det kom vi også til at lære en hel masse af. Derfor tager vi vores forholdsregler alvorligt. Alle vores heste kom sig igen. Nogle blev aldrig syge, nogle blev lidt syge og andre blev meget syge. Alt i alt tog forløbet 3-4 mdr. Det er tilbage i 2006, hvor vi havde langt færre heste. Siden har vi ikke set noget til sygdommen.

Her er gamle Trold, der formodentlig kom med smitten …

Kilder: Medical Dictionary (2010): Streptocuccus equi, Netdyredoktor (2010): Kværke. Intervet (2010): Strangles. Thougaard, Herluf (2001): Teoretisk Mikrobiologi for Produktionsfolk. Ingeniøren. Retningslinjer for smittede på sygehuse.

Artiklen er skrevet af nyt Hesteliv

Bragt i Medlemsblad nr. 10, november 2010