Små søde historier fra Nyt Hesteliv
Familien Frederiksen
Familien Frederiksen består af flere individer, som en rigtig moderne familie, med mor, far og børn, ny mand, papbørn mm.
I 2008 ankom Tulle med sin “mand” Prins og deres fælles søn Jørgen. De 3 gik meget sammen og alt var idyl.
Så i sommeren 2010 ankom en lille minijyde Frederik og et æsel Mikkel.
Frederik så straks hvor lækker Tulle var og lagde straks an på hende, fuld stændig ligeglad med Prins. Det varede dog ikke længe før Prins fortrak sig og så var det Tulle, Frederik og Jørgen der gik sammen. Prins var blevet gjort til hanrej.
Men en mørk nat (eller et andet tidspunkt) har Tulle og æslet Mikkel haft en lille hyrdetime. Ingen var klar over at Tulle og Mikkel var interesseret i hinanden eller at Mikkel var hingst, da vi havde fået at vide han var kasteret (og der var ikke noget at se forneden!). En iskold morgen i februar 2012 kom lille Peppe til verden. Da staldpasseren kom ind og fortalte Janne hvad der var sket, troede hun det var lidt af en joke. Men nej, lille Peppe var et fint lille muldyr.
Frederik påtog sig straks rollen som den beskyttende far, uden anelser om at han også var blevet gjort til hanrej – og vi nænnede ikke at fortælle ham det.
Peppe voksede op i den tro at Frederik var hans far og visa versa.
Vi fik et billede af dem alle en dag – fra venstre mod højre er det NH Frederik, NH Tulle, NH Peppe, NH Mikkel, NH Prins og NH Jørgen.
Frederik og Tulle lever ikke mere og Prins og Jørgen er i familiepleje, men du kan hilse på Peppe og Mikkel næste gang du kigger forbi nyt Hesteliv.
Staldfest
Tilbage i 2008 havde Janne Junker sin egen private hest Firenze på nyt Hesteliv. Hun var en stor, smuk fuldblodshoppe der også var meget klog. Hun skulle undersøge ALT. Hun var også klart dronningen på stedet og lå gerne i løsdriftens indgang sammen med en anden privathest Masai og spærrede for de andre at komme ind.
En aften, efter Janne havde været i stalden og aftenfodret og sagt godnat til hestene, slukkede og lukkede hun selvfølgelig efter sig. Men senere på aften opdagede hun pludseligt at der var lys i vinduerne i stalden. Det kunne hun ikke forstå. Havde hun glemt at slukke? Bestemt nej. Ubudne gæster? indbrud? Janne skyndte sig over for at tjekke hvad der var gang i. Tja, det var hestene der var gang i en staldfest. Firenze havde åbnet for stalddøren fra løsdriften – hvor hun gik med alle de andre – og op til staldgangen. Derefter var hun gået hen og tændt lyset, så hestene kunne se hvor de skulle gå. Og så var de ellers sprunget om bord i wrappen og fordelt den ned langs det meste af staldgangen.
Den fest blev så hurtigt lukket ned for og de efterfølgende dage blev der lavet Firenze sikrede lukninger på stalddørene
Uffe, Eugine og æslerne – en større enhed der skulle gå op.
Tilbage i 2016 havde vi 2 gamle fjordheste, Uffe og Eugine begge på 32 år. Eugine havde været på Nyt Hesteliv i mange år og Uffe var kommet et par år tidligere. Uffe blomstrede op og troede han var hingst igen og gjorde kur til Eugine. Eugine var ikke syndelig interesseret i Uffe, men lod ham da gå ved siden af sig og lod ham varte sig op. Eugine var mest interesseret i sine æsler som hun puslede om og sørgede for at de havde det godt og fik en god plads ved høstationen eller i løsdriften.
Både Uffe og Eugine havde godt af at komme så meget på græs som muligt for at de kunne holde huld (ud over de 3 gange foder de fik om dagen). Æslerne havde ikke godt af for meget græs, da de hurtigt blev for tykke. Så æslerne måtte blive på jordfolden og i gangsystemet en stor del af dagen.
Problemet var bare at Eugine ville ikke forlade æslerne, og Uffe ville ikke forlade Eugine. Det var lidt besværligt engang imellem, men også meget sødt.
Tilsidst måtte vi give os og sende Eugine med sine æsler på græs sammen med Uffe.
Og så var alle glade.
Her på billedet er det Uffe til venstre og Eugine til højre. Desværre mistede vi både Eugine og Uffe samme sensommer (et par måneder efter dette billede er taget). Både Eugine og Uffe var 2 store personligheder og inderlig elsket af både heste og mennesker.
Paradise hotel
Der er altid lidt drama i hesteflokken, hvor der ind imellem sker partnerskifte. Eller nogen ønsker det, mens andre ikke ønsker det. Det er ren Paradise Hotel.
Tilbage i 2015 var Spirit meget glad for Honey og vogtede hendes dyd i starten. Men som kom Baloo og med tiden måtte Spirit finde sig i Honeys ekstra kærlighed, for Baloo var ikke lige så let at komme af med. Så kom en ny lækker pony til og det var Don Amigo. Honey ville hellere være sammen med Don Amigo (han er også en meget lækker pony), mens hendes tro følgesvende går lige i hælene på hende. Don Amigo gider ikke rigtig Honey, men vil hellere være sammen med Pocahontas. Pocahontas gider til gengæld ikke den flotte Don Amigo, men hun kan ikke rigtig slippe af med ham. Hun må nøjes med at sende lange blikke efter Joe Joe. Joe Joe der imod har ikke opfattet de kærlige blikke fra Pocahontas, og tusser rundt lykkelig uvidende om dramaerne omkring ham.
Hos de store heste sker der også ting og sager. Sabina ´havde oprindeligt passet på Cherie, men skiftede til Fatal indtil hun blev lukket sammen med alle hestene. Så forelskede Sabina sig rigtig meget i Lady Kate, men Lady Kate ville hellere gå med Zas, der ikke rigtig gad Lady Kate. Zas ville hellere gå sammen med Mickey – damer no interest.
Så kom de 3 travheste Demsy, Silje og Kiss. Sabina besluttede at skifte til Kiss, undtagen når hun var i brunst, hvor Fyrsten konstant hang på hende. Det gjorde så at Ghias mangeårige parløb med Raketsky blev slået i stykker, for nu ville Ghia kun gå sammen med Sabina.
Da alle hestene kom på vores store sommerferiefold, kastede Lady Kate så sin kærlighed på lille Don Amigo, Indrømmet, han er en lækker fyr, men ikke særlig stor. Men Don Amigo kan et eller andet med de store damer, for ikke længe efter havde Chanell sluttet sig til selskabet, og de to damer gik på hver side af ham, så Pocahontas næsten ikke kunne være i nærheden af ham. Der ud over var der så også Annika der ikke ville holdes uden for og havde en sommerferieflirt med Don Amigo.
Ja, det er ikke kedeligt at følge de små kærlighedsdramaer på nyt Hesteliv.
Billedet er fra 2015, hvor Don Amigo står i midten af flokken af damer.
Don Amigo er kommet i familiepleje og det er Lady Kate, Chanell, Ghia, Raketsky, Fyrsten og Kiss udover Pocahontas og Spirit. Baloo, Honey, Annika, Sabina, Cherie og Mickey går rundt på de evige græsmarker. Du kan stadig hilse på Demsy, Joe Joe og Silje der hygger sig på Nyt Hesteliv.
Kattearbejde
Vi havde nogle meget søde og kærlige katte på nyt Hesteliv. Så kærlige at de gerne ville være tæt op og ned ad os. Men det kan nogle gange godt blive lidt svært at arbejde.
Blackie var vores kontorkat. Janne havde en længere diskussion med hende hver dag om, hvor hun kunne ligge, da Blackie altid ville lægger sig lige der, hvor hun var mest i vejen og gerne på de papirer, man lige skulle bruge lige nu. (Billede 1)
I stalden havde vi Oliver. Han var en stor skøn og kærlig hankat, der kun var ca. 8 uger gammel, da vi fandt ham ude på vejen på nyt Hesteliv. Han ville meget gerne holdes om og bæres på. Bøjede man sig ned, hoppede han op på ens ryg. Så han sit snit til det, kravler han straks op på halsen af en og lagde forpoterne rundt om halsen, mens han spandt saligt. Men det kan være lidt svært at arbejde med en kat hængende der. (Billede 2)
En anden kat i stalden er TomTom. Egentlig hed han bare Tom, men da vi har en Tom i forvejen, blev katten døbt om til TomTom. En dag dyrlægen skulle komme for at ordne tænder, og vores staldmedarbejder havde gjort klar til ham nede i boksen med reb, spande, bord og noget
køkkenrulle; men men … imens Tanja hentede heste ind, fik TomTom øje på køkkenrullen og mente åbenbart, han lige ville give en hånd/pote med, og dette var, hvad hun kom tilbage til. (Billede 3)
Historien er fra vores medlemsblad 14, udgivet i 2015. Oliver og Blackie lever desværre ikke mere, men TomTom kan du stadig møde på Nyt Hesteliv når du kommer forbi. Hanligger som regel og sover et – for ham – mageligt sted, i en kryppe, i wrappen eller måske på dækkenerne.
Ponymotion
Da Camilla Stormont trænede heste på nyt Hesteliv tilbage i 2014, stod smukke NH Spirit også på programmet. Spirit er en selvstændig lille fyr, som vi fik fra en dyreværnssag hvor han stort set ikke var blevet håndteret. Så det skulle selfølgelig trænes.
Camilla var i gang med at longere Spirit på ridebanen, da han fandt ud af , at nu gad han ikke det mere. Han bukkede og satte i fuld galop så Camilla måtte slippe rebet. Ridebanen er hegnet ind med et træhegn så man kan have heste løse på den. Nede i den anden ende af banen, krøb Spirit på knæ under hegnet. Halvvej under hegnet rejste han sig, så lægterne knækkede, og så afsted det gik igen ned langs hegnet, hvor 7 af travhestene gik. Han gjorde sig rigtig til med krum hals, høj hale og høje benløft. Han smuttede hurtig videre, løb under det elestriske hegn og over vejen. Spirit galopperede videre rundt om staldbygningerne og ind under hegnet til de store (meget store!) heste.
Spirit var næsten ikke til at se for alle de heste, der var rundt om ham, men han kunne lige skimtes under maven på 176 cm høje NH Kin (Spirit er 110 cm).
6 mand høj kom løbende for at indfange Spirit, og man kunne næsten se på Spirit, hvor træls han synes det var at blive afbrudt når man nu lige havde det så sjovt.
Spirit satte afsted igen ned af løbegangene med 6 mennesker i fuld fart efter ham. Nu var der lukket af for de store heste, så vi ikke også skulle kæmpe med dem.
Spirit løb ned på den 2,5 ha store vinterfold. 2 personer blev stående i i indgangen, mens resten fortsatte ud på marken.
Da Spirit havde fået lokket dem ud midt på marken, vendte han om og satte ifuld fart ned mod leddet. Der kunne han ikke komme igennem, men han øjnede et sted, hvor hegnet hang og satte kurs mod det. Men nej, tænkte en af pigerne og lavede et stunt hen mellem hegnet og Spirit. Hun landede i fuld længde i mudderet og gled hen foran Spirt. Spirit standsede overrasket og så ned på personen i mudderet foran sig og opdagede slet ikke at, at hun havde fået fat i rebet, der stadig sad i hans grime.
Vi blev alle enige om, at det var nok motion for os alle – både pony og mennesker.
True love
I 2013 ankom smukke Verdi til nyt Hesteliv og året efter ankom Hope. Da hun så Verdi gik hun lige igennem hegnet hen til ham og siden har de gået side om side.
I starten kom Hope i boks for natten mens Verdi var i løsdrift sammen med Hopes nu voksne søn Happy. Verdi tog sig af Happy om natten og om morgenen, når Hope kom ud, mødes i ved porten og gik dagen sammen.
I februar 2016 blev Verdi dog halt og måtte stå i boks nogle dage. Vi stillede ham ved siden af Hope med privathesten Duc på den anden side. Men Verdi brød sig bestemt ikke om at stå ved siden af den flotte traver, og hoppede op og ned af væggen mod Duc med ørerne tilbage og blottede tænder. Nu stod Verdi jo i boks for at give hans ben lidt ro, så det blev besluttet, at man hellere måtte bytte om på Hope og Verdi. Så Verdi kom ind i Hopes boks og Hope ind i Verdis boks. Hun hilste pænt på den lækre traver Duc. Straks lød der en brkymret brummen fra Verdi, som om han ville sige; “Kan du bedre lide Duc? Elsker du slet ikke mig mere?” Hope vendte sig straks og gik hen til Verdi, hvor hun trykkede sin mule mod hans, som ville hun sige; “Skat, du er jo den eneste ene” Og der blev Hope stående og nussede Verdi i lang tid uden at skele til Ducs side.
Det må man da kalde True Love
Et farligt dækkenmonster
Da vi i 2008 fik vores første æsler på Nyt Hesteliv, gik der ikke længe før Eugine tog sig af dem. Hun elskede sine små langørede venner og sørgede for at de fik wrap og ly. Stod der nogle ponyer i en rundbue, gik Eugine ind og jagede dem ud, mens æslerne stod udenfor og ventede. Når banen var klar, trippede æslerne ind i rundbuen og hyggede sig med Eugine.
Eugine var dog ikke helt ung, og da hun rundede de 30 år og foråret kom tidligt, besluttede vi at give hende et dækken på, da hun havde lidt svært ved at holde hulden.
Men da vi satte hende ud efter at have givet Eugine dækken på, kiggede æslerne en gang på hende og løb deres vej. Det var ikke deres Eugine-mor. Eugine løb efter æslerne for at beskytte dem mod det de var bange for, og æslerne løb endnu stærkere. Inden længe løb der også en staldpasser efter Eugine, for vi kunne godt se at det slet ikke gik. Både æsler og Eugine var allerede helt forpustet.
Vi fik endelig fat i Eugine og taget dækkenet af hende igen, og æslerne standsede straks op og kiggede på Eugine – nu uden dækken – og skyndte sig hen til hende, som om de ville fortælle hende om det farlige dækken monster der havde været efter dem.
Vi fik, efter et par dage vænnet æslerne til Eugine med et dækken, så hun kunne holde sig varm igennem vinteren.
Da Eugine døde i 2016 overtog Ayai rollen som æselmor, og hun er mindst lige så glad for æslerne.
Sunshines mudderbad
På den ene af vores marker har vi en stor vandpyt, der er ca. 4 meter i diameter og max 30 cm dyb. Der er også meget mudder i pytten, da hestene ofte står og plasker og skraber i den.
Sunshine havde en dag besluttet sig for at udforske pytten lidt mere. Hendes mor Medina skulle ikke i nærheden af den. Men da det endte med, at Sunshine lagde sig ned i pytten og rullede sig, løb Medina rundt om pytten med en bekymret vrinsken, som om hun ville sige: ”Pas nu på, kom nu op derfra, det der ser farligt ud”.
Farlig så Sunshine ud bagefter. Hun var helt smurt ind i mudder, der drev af hende. Sunshine gik derefter roligt ud på græsset og græssede videre, som om intet var hændt
Eddie tur – retur
De første mange år sendte Nyt Hesteliv ca halvdelen af hestene på sommergræs i Vissenbjerg, hvor vi havde lejet 6 ha. De fleste kørte vi i trailer og resten red vi til Vissenbjerg.
Eddie var en af de heste, der sagtens kunne komme på sommerferie i Vissenbjerg og have stor glæde af det. Men da Eddie ikke ville gå i trailer, ikke kunne rides og vi ikke havde en hest der kunne gå med en håndhest, ja så måtte man cykle med ham.
Eddie er meget flink til at gå pænt ved siden af en, så han var helt med på ideen om at gå ved siden af cyklen. Og afsted kom de – en frivillig og Eddie. Han synes bare, det var mærkeligt, at de andre heste ikke skulle med, så da de nåede Skallebølle (ca 3 km fra Nyt Hesteliv), fortalte han pænt men bestemt, at nu ville han ikke længere.
Så måtte de vende om, hvilke var lidt ærgeligt, men Eddie var glad – også selvom de ikke nåede frem til Vissenbjerg, som ligger 6 km væk. Det var lidt svært at forklare Eddie, at de andre heste ventede på ham for enden af turen.
Men en cykeltur blev det da til.
Det var tilbage i sommeren 2015. Eddie er nu kommet i familiepleje på Fyn, hvor han nyder livet og gåturerne – dog ikke som cykelhåndhest.
En fjer blev til 5 høns (mindst) ….
I sommeren 2017 løb en stakkels hane bange og forvirret rundt i et villakvarter. Han var stor og flot og fejlede ikke noget, ud over han var meget sulten. Nogle beboere fik ham indfanget og kontaktede nyt Hesteliv, som tog imod ham. Han blev døbt Niller.
Det varede ikke længe, inden Niller havde fundet sig til rette, og han blev flottere for hver dag, der gik.Men han var også ene hane i hønsegården. Hønsene hakkede på ham den første dag, og derefter syntes de, han var en flot fyr at have stolpende rundt.
Men først i september udviklede sagen sig. En høne lå på terassen og så lidt mærkelig ud. Janne troede, hun var syg, men det var hun bestemt ikke, for ud under vingerne myldrede der 9 små kyllinger frem.
Der er gang i den her på nyt Hesteliv!! Hønsene er tidligere burhøns, som vi har fået fra organisationen Frie Vinger. De kom næsten uden fjer. De har fået sig noget af et hønseliv. Det er skønt at følge deres udvikling fra burhøne til et rigtigt høneliv.
Æslerne
Derfor var det et stort tab for os og især æslerne, da Eugine ikke var der mere.
For at sikre æslerne ly og wrap, blev de hver aften lukket ind på en mindre fold for sig selv, hvor der var et skur og wrap.
Det er de meget begejstrede for – måske også fordi de fik lidt af det ekstra gode wrap. Man skulle bare kalde på dem, så kom de straks i gåsegang, og kom vi lidt for sent ud, begynder de at skryde efter dyrepasser Tanja, så hun kunne lukke dem ind i deres eget domæne. Næste morgen blev de lukket sammen med alle ponyerne igen.
De nød rigtig meget at få deres egen bolig i ro og fred. Her kunne ingen af ponyerne komme og jage dem ud.
Samme år ankom NH Ayai også og hun blev meget glad for æslerne. I løbet af vinteren integredede hun sig med flokken af æsler, og da næste vinter kom, var det Ayai der sørgede for æslernes ve og vel. Hun er dog ikke så stærk som Eugine var, men hun sørger alligevel godt for sine langørede venner.
Havefest
En dag i 2014 var lågen åbenbart ikke lukket ordentlig, og hestene fik puffet den op. Hestene syntes, at det var en lejlighed, der ikke skulle gå fra dem, og næsten samtlige heste stormede ind og galopperede rundt i haven. Haven var godt blød af den megen regn. Familien var ikke hjemme, så der gik lang tid før nogen opdagede, hvad hestene havde gang i.
Da unoderne blev opdaget, var hestene ikke specielt villige til at forlade haven – det
havde de det alt for sjovt til. Langt om længe kom de ud af haven, som nu ikke lignede en have mere, men mere en pløjemark. Men det havde været en herlig havefest for hestene.
Anna Twinney
Vi bad hende om at tale med en af vores heste, NH Eddie, der havde det svært med at stole på mennesker. Hun fik et billede af Eddie og blev oplyst, at han stod på Nyt Hesteliv. Mere fik hun ikke at vide.
Det tog dog langt tid før hun fandt frem til Eddie, da flere af vores heste havde noget at fortælle os, og hele tiden gik ”hen” til hende. Der var mange sjove snakke der – og Anna lo ind imellem højt.
F.eks var der lille NH Trine. Anne sagde, at Trine synes hun fik for lidt at spise af vores müsli. Trine var godt klar over at hun var lidt for tyk, men hun synes alligevel det var snyd at hun ikke måtte få noget af det lækre müsli. Og så ville hun forøvrig gerne have en lyserød grime. Da Anna skulle forklare hvilke pony hun talte om, sagde hun at Trine fik hamsterkinder. Trine havde en mani med at putte græs ud i kinderne, når hun var en halv time på græs, og så tykke det færdig når hun kom ind på folden igen. (Vi havde haft dyrlæge ude at tjekke tænder, men de var helt fine).
Anna blev også standset af en stor hest med et ar på låret og høje kindben. Først vidste vi ikke hvem det var, indtil det lige pludselig gik op for os, at det var en af vores privatheste i opstaldning; Robin. Robin sagde med dyb alvor til Anna, at han gerne ville have hun fortalte sin ejer, at han ikke ville pensioneres endnu. Han havde mange gode år tilbage og ville gerne fortsætte med at springe. Det blev mig (administrator) der skulle fortælle det videre til Robins ejer, og det var lidt svært da det lød lidt langhåret. Men Robins ejer blev helt stille og lyttede bare til det jeg havde at fortælle. Så fortalte hun mig, at hun havde længe gået at tænkt på at Robin måske skulle pensioneres, da han var 18 år på det tidspunkt. Det var kun tanker hun havde haft og hun havde ikke fortalt det til andre. Da hun hørte Robin besked, besluttede hun ikke at pensionere ham, og de fik mange gode år og rideture sammen.
Tilsidst kom Anna frem til Eddie. Hun fortalte at han stod for sig selv på marken og ikke var videre interesseret i at kommunikere med hende. Men lidt efter lidt blødte han op. Han fortalte at han savnede sin tidligere ejer, der havde overdraget ham til Nyt Hesteliv. Han var bange for at blive svigtet igen, selv om at han havde det godt på Nyt Hesteliv. Han var bange for at ingen kunne lide ham. Han kunne godt lide hende der kom og striglede ham; især at hun altid tjekkede koderne for skidt og sår. Vi fortalte ham at han var højt elsket og vi altid ville passe godt på ham.
Allerede dagen efter gik Eddie os i møde, mere positiv end tidligere og fra den dag mærkede vi fremskidt i et tempo vi ikke havde set hos ham tidligere.
Eddie er nu i familiepleje og nyder sit nye liv. Han er blevet en rolig og efter hans standart harmonisk hest.
Trine døde for et par år siden af tarmslyng. Hun fik sin lyserøde grime men ikke noget müsli.
Robin fik 5 år mere med sin ejer og var ridehest til det sidste. Han døde i armene på sin ejer, der havde haft ham siden han var 1 år, dagen efter de havde været på tur