Skimmer
Skimmer var en privat opstaldet hest, som nød sit otium hos nyt Hesteliv.
Han havde helt sin egen persolighed og gjorde som det passede ham, på en sød , men bestemt måde. Når vi kom for at hente ham på folden og det ikke lige passede ham, løftede han forbenet og skubbede til dig.
Skimmer var “overgeneral” blandt de gamle heste – også kaldet pensionistklubben. På det tidspunkt stod fem af de gamle heste ved siden af hinanden i stalden. De kunne i den grad hidse hinanden op, når det var fodringstid. Der blev hvinet, sparket og bidt til højre og venstre, indtil de fik deres mad. Det var en oplevelse hver gang.
Skimmer tog sig kærligt af de unge heste. Specielt NH Mickey var hans et og alt. Skimmer indgik i en turnusordning omkring NH Mickey sammen med Bandidos og Legolas – også to gamle otiumsheste.
Skimmer havde i lang tid haft langsomt voksende kræft i lymfesystemet. Den begyndte pludselig at udvikle sig hurtigt. Derfor skulle Skimmer have fred, inden det blev uværdigt.
Skimmer blev aflivet på en flot solskinsdag. Han faldt stille og roligt hen, omgivet af de mennesker, som havde kendt ham i mange år.
Vi vil aldrig glemme Skimmer. Han blev 28 år.