Fredag d. 14. juni 2014 var nyt Hesteliv på Salten marked. Der var ca. 80-100 heste. Selv om der var en vandpost midt på pladsen, hvor der tydeligt var markeret, at der var vand, så vi kun 2 heste tættest på vandposten have spande med vand i. De andre heste havde ingen vand, selv om mange af dem havde hø.

Vi kontaktede Markedsstyrelsen og fortalte om problemet med det manglende vand. Det var ikke deres job at sørge for, at hestene havde vand, oplyste de os. Det havde de ikke beføjelse til. Hvem havde det så? Det havde dyrlægen, men de mente ikke, at han var på pladsen i dag, da han ikke havde henvendt sig hos dem, som han ellers altid gjorde, når han ankom. Så er regler ikke til meget hjælp, hvis der ingen er til at håndhæve dem. Det må være Markedsstyrelsen selv, der skal håndhæve dem i sidste ende, da det er dem, der har udstukket reglerne ud fra dyreværnsloven.

Hestene så ikke direkte tynde ud. Vi så et par stykker, men alle stod og hang med hovederne og så triste ud. Ind imellem kom der en regnskylle, hvor folk hurtig søgte ly, da man ellers blev kold, men der måtte hestene blive stående uden mulighed for at søge læ eller bevæge sig for at få varmen igen. Omvendt kan de heller ikke søge skygge for solen, hvilket kan resultere i solbrændte muler. En stor Cleaksdale stod med en forbrændt mule og nægtede, at man rørte ved den. Vi så en ung pony, tynd og med lang pels, en stor vallak, der var meget tynd og en frustreret hingst. Derudover var der høns og kyllinger i små bure – her kan man tale om burhøns – forvirrede kanariefugle, undulater, lovebirds og andre eksotiske fugle blafre rundt, alt for mange i et alt for lille bur.

Selv om forholdene er blevet bedre for hestene, er der langt vej endnu, og dyr hører slet ikke til på et marked mere. Nu har vi internettet, som kan formidle tingene langt bedre end før i tiden. Så hvorfor blive hængende i middelalderens ikke-dyrevenlige traditioner.