Oktober 2009

Anmelder af ovenstående hesteværnsag havde igennem flere år været vidne til mishandling af shetlandsponyerne.

I oktober 2009 tog vi til Fur for at hente nogle dyrt købte shetlandsponyer, som anmelderen til os havde købt. Ejeren forlangte en skyhøj pris for de 3 ponyer. Da vi kom for at hente dem, stod en af dem bundet med en løkke om halsen. Den rystede så meget, når vi nærmede os den, og de andre kunne vi ikke komme i nærheden af. Aldrig har jeg set dyr være så bange for nogen.

Ponyerne havde et reb slæbende efter sig og sat fast med en løkke om halsen. Så kunne ejeren bare træde på snoren. Ponyerne var bange for os, men det var intet at regne, i forhold til når ejeren kom mod dem. Vi fik at vide af anmelder, at han var blevet anmeldt til politiet flere gange, men uden der skete mere. En af hans ponyer havde p.g.a. det slæbende reb fået viklet sig ind i et træ og kunne ikke komme fri. Den havde i panik hængt sig og blev fundet død viklet ind i snoren.

Det lykkedes os at få guidet den ene pony ind i traileren. Ejeren fortalte os, det var en 2 års hoppe. Efter 4 timers forsøg opgav vi de 2 andre og kørte hjem med Miss Fur, som vi valgte at kalde hende. Vi ville så komme tilbage efter de 2 andre. Da vi kom hjem til Odense med hende, kunne vi se, at den var helt gal. Hele hendes bagpart var misdannet, og hun slæbte sin bagpart med sig. Ydermere var det ene forben helt deformt. Vi tilkaldte omgående dyrlæge, som ikke rigtig kunne undersøge hende, fordi hun var så panisk og ville lige give hende lidt tid, så vi kunne se, hvordan og om hun kunne klare sig.

Efter ca. 3 uger måtte vi konstatere, at det var rigtig skidt, og vi valgte at give hende fred. Det var alt for uværdigt. Vores dyrlæge fortalte, at hun bestemt ikke var 2 år, men snarere 7-8 år, så i alle disse år havde hun lidt. Se billederne nedenfor.

1 uge senere fik vi de 2 andre ponyer med til Odense. Det er Bjørn og Emma. De så sunde og friske ud, men var skræmt fra vid og sans. Den bedste helbredelse var, at komme ud i flokken blandt tillidsfulde og nysgerrige ponyer, som kunne vise vejen til os mennesker. Efter ½ år er både Bjørn og Emma nu blevet de nysgerrige, og vi kan røre dem, uden at de dirrer over hele kroppen.

Vi har naturligvis politianmeldt ejeren for mishandling af specielt Miss Fur, og at de resterende 2 hopper, skulle have løkkerne af. Politiet ved simpelthen ikke hvad de skal stille op med vores anklage om mishandling, for nu er ponyen jo aflivet, og så behøver politiet ikke beskæftige sig med problemet. Nu er det jo løst, siger de ….. Det er håbløst at få ejeren dømt gennem retten og få frataget retten til at have dyr. Hvor meget skal der til ??? Det er dybt fortvivlende for let, sådanne bliver betragtet.