Som følge af hestens størrelse og natur, er de disponerede for at erhverve sig større eller mindre sår.

Generelt:

Heste er naturligt nysgerrige med et veludviklet flugtrespons. Som følge af deres størrelse, synes heste at være hyppigt udsatte for at pådrage sig skader, hvilket medfører at mindre såvel som større sårskader relativt hyppigt ses på disse dyr. Såret på en hest kan være særdeles lumske at vurdere . Store sår med udtalt blødning synes indledningsvis værre, endde er, specielt hvis de kun involverer overfladiske anatomiske strukturer. Derimod kan små sår over, eller i nærheden af led og seneskeder indledningsvis syne af ingenting, uden blødning eller voldsomt traumatiseret væv, men efter lidt tid vise sig at være meget alvorlige, intensivt behandlingskrævende og omkostningstunge at håndtere, som følge af risikoen for at led og seneskeder kan blive sæde for potentielt invaliderende bakterielle infektioner. Almindelige sårtyper som rammer en hest inkluderer stik- og punktsår, hudafskrabninger og revne sår, samt knusninger/trykninger.

Vær forberedt:

Skal man kunne yde kompetent førstehjælp til den tilskadekomne hest, da skal man have en fuldt udstyret førstehjælpstaske i stalden. Basis-førstehjælpstasken kan for eksempel inkludere:

• Et rent håndklæde for at forhindre at såret bliver mere forurenet, eller til at bruges som kompres til stopning af voldsomme blødninger.
• Fleksibel, selvklæbende bandager (eks.vis Vet-Wrap, Vet-Flex el. lign.), eller staldbandager til at holde håndklædet på plads over såret.
• Lommelygte så såret kan undersøges også under dårlige lysforhold.
• Bandagesaks.
• Digitalt termometer og stetoskop (til at monitorere hestens vitale tegn).
• Dyrlægens kontaktoplysninger, herunder telefonnummer, og
• Kontaktoplysninger på staldens hesteejere, så disse kan kontaktes hvis ejeren af den tilskadekomne hest ikke er til stede i stalden (alternativt bruges på mange opstaldningssteder at ejers navn og mobilnr. kan findes på hestens boksdør).

En liste over opdaterede vaccinationsoplysninger bør også være tilgængelig, da ikke alle heste vaccineres regelmæssigt og derfor kan være i risiko for at få stivkrampe i forbindelse med sår. De vacciner der for nuværende bruges til heste vaccinerer også mod stivkrampe, men denne holder som regel kun op til ét år fra vaccineringsdato. Kan vaccinationsoplysningerne ikke forelægges dyrlægen, er denne nødt til at administre stivkrampeserum for en sikkerheds skyld, for at sikre hesten moddenne fare, der er allestedsnærværende.

Vær bekendt med din hests normale adfærd, hjerte- og vejrtrækningsfrekvens, så du er i stand til at vurdere hestens almenbefindende, når du er i tvivl om der er problemer medden.

Den umiddelbare førstehjælp:

• Bevar roen.
• Placer hesten i rolige omgivelser (med mindre den tilsyneladende har været så uheldig at brække benet, hvor den ikke bør flyttes før dyrlægen er ankommet) med gode lysforhold for at vurdere skadens omfang og for at STOPPE ULYKKEN.
• Vær forsigtig, men rolig og fattet i håndteringen af din hest, da den kan være voldsomt smertepåvirket, angst og derfor selv om den normalt er den roligste hest i verden, kan handle helt uforudsigeligt ved selv små påvirkninger.
• Påfør direkte tryk på sår med arterielt pulserende blødning, eller veddiffuse voldsomme veneblødninger, under anvendelse af et rent eller et sterilt håndklæde for at stoppe, eller sænke blødningshastigheden til dyrlægen ankommer.
• Undgå at tørre blod af fra såret, da det blot øger traumatiseringen af såret og risikoen for forurening med tiltagende infektionsrisiko som mulig konsekvens.
• Undgå at bruge bomuld eller uldprodukter, eller påføre væsker, sprays, pudder, andre hudprodukter, eller antiseptiske væsker/sprays mv. Det anbefales heller ikke at lægge en “årepresse”, eller at skylle såret med en vandslange. Især sidstnævnte er som ved gentagne aftørringer være med til at øge infektionsrisikoen ved bl.a. at føre fremmedlegemer dybere ind i såret, hvilket i sidste ende forsinker sårhelingen.
• Keep it simple – Less is More: Påfør et konstant tryk med et rent håndklæde og forsøg at holde hesten i ro.
• Når blødningen er under kontrol kan man derefter undersøge hesten for yderligere sår, da det altid er de store blødende sår man fokuserer på, mens de mere diskrete sår, der sidder over eller omkring led let kan overses i den indledende fase.

Tilkald dyrlægen

En overfladisk hudafskrabning med en “lav-risikoplacering” på hestens krop eller lemmer skal ikke nødvendigvis medføre et dyrlægebesøg søndag eftermiddag, med mindre hesten er tydeligt smertepåvirket. De fleste sår vil dog gennemgå en hurtigere heling, hvis det underkastes en professionel evaluering (jo tidligere, des bedre). Dette gælder især for følgende sår:

• Sår der gennemtrænger hud og underhud.
• Sår i nærheden af led, seneskeder og slimsække
• Sår på lemmerne under niveau af forknæ og haser.
• Svært forurenede sår med vævstab og tydelig forurening (bør ikke skylles !).
• Stiksår.
• Profus / voldsom blødning er endnu en indikation for at dyrlægen bør tilkaldes hurtigst muligt. Med “profus” blødning menes en blødning hvor et stort blodvolumen tabes. Heste på 500 kg lgv. har ca. 40-45 L blod i sig og kan klare at miste ca. 10 og stadig overleve (med intensiv behandling). For selv den rutinerede hesteejer, vil selv en moderat mængde blod virke “profus”, men tænker man på en halv spand blod, sætter det tingene lidt i perspektiv.

Ikke alle sår kræver at blive syet, men som udgangspunkt vil det forkorte helingsforløbet og ved hudgennemtrængende dybe sår findes der efter grundig kirurgisk oprensning, ingen bedre bandage på såret, end ’hesten selv’. Tag evt. et veloplyst, skarpt billede af såret og dets omgivelser og senddette til din dyrlæge før du ringer for rådgivning omkring den videre behandling.