Religiøst vanrøgt
Juni
I juni måned modtog vi en henvendelse om nogle vanrøgtede ponyer.
Sagen drejede sig om grov forsømmelse af 3 ponyer med lange snabel hove, 2 lukket inde i et skur pga forfangenhed, uden strøelse og kun rå brædder at ligge på, og uden vand. Det var tydeligt at se, at man selv havde prøvet at beskære ponyernes hove.
En anden pony stod bundet i en kæde udenfor. Den havde også lange og forsømte hove.
Ud over ponyerne var der hunde, høns, duer og et æsel. 3 af hundene sad i et bur med afpillet pels og fuld af utøj og sår. Hønsene var lukket inde i bure. Stedet bar i den grad præg af forfald og manglende evne til at varetage dyrenes behov.
Ifølge ejerend religiøse overbevisning måtte hverken dyr eller mennesker indtage medicin, så dyrene blev behandlet med urter.
Det var tydeligt, at ponyerne led af smerter pga deres lange hove, og det er direkte dyreværnsstridig, at de ikke får smertestillende medicin ifølge Dyreværnsloven §1: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Hverken ponyer eller hunde blev passet eller behandlet omsorgsfuldt. Dyreværnsloven §2: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Vi anmeldte sagen til Viborg særlov, som er en dyreværnsenhed under politiet, som udelukkende tager sig af dyreværnssager.
Det har været umuligt at komme i kontakt med politiet angående hvad der er sket på stedet. Derfor finder vi det underligt, at politiet vil udtale sig til en journalist om, hvad der er sket i sagen, mens Nyt Hesteliv, der gerne vil hjælpe dyrene på stedet, intet kan få at vide.
Læs om sagen i Midjyllands Avis HER
Dette er en sag der har fyldt meget, da vi mener at ejer skal fratages retten til at have dyr på grund af sin religiøse overbevisning, der gør, at hun ikke kan varetage dyrenes tarv ved at nægte dem medicinsk behandling, når de i den grad har brug for det.
Den ene pony er aflivet, ifølge Midtjyllands Avis, men de 2 sidste ponyer samt æslet og hundene bør også fjernes fra ejeren, så de kan få den fornødne behandling, samt rette foder og opstaldning. Kvinden er sigtet og står til bøde ifølge avisen.
Billederne tilhører Nyt Hesteliv og må benyttes med kildeangivelse