Ponyhingsten Milo
Vi fik en anmodning om en shetlandspony, som var i politiets varetægt da ejeren af ponyen ikke ville kendes ved den. Kort efter ringer Fredericia politi og spørger om vi kan tage os af en bortløbet ponyhingst.
Vi tager ud og kikker på en lille sort ældre ponyhingst, som politiet før har haft i deres varetægt, da det ikke er første gang den er stukket af. Ifølge politiet, er ponyen 25 år gammel. Tidligere ejer havde sagt den var 21 år da politiet talte med ham for 4 år siden.
I en stor boks på en rideskole, titter der et sort hoved op. Han er stille og rolig og nyder at blive kælet for, men er meget hingstet da vi tager ham uden for. Dog er han let at håndterer. Udenfor kan vi konstaterer at han har meget lange hove, næsten snabel hove og er lidt tynd.
Vi døber den lille ponyhingst NH Milo og tager ham med hjem, så han kan nyde et trygt og godt otium, med selskab fra andre heste uden at bekymre sig om mad herefter.
Læs også vores pressemeddelelse HER