I oktober 2017, fik vi en anmeldelse om en Islænder med meget lange hove, den gik på en stor fold sammen med 2 andre, en fjordhest (= den gule), en travhest (= traveren). Islænderen hedder Freyja, er 9 år gammel og havde meget lange hove. Der var ikke rent drikkevand nogen steder andet end det de kunne finde af vandhuller. Dem var der til gengæld mange af med alt det regnvejr, vi havde i september og oktober måned.

Alle 3 heste så ok ud i huld, men de var forkomne og frøs. Ejeren stod til en politianmeldelse, men vi ønskede mere, at hesteejeren samarbejdede med os og ville overdrage os hestene, for ejeren var ikke længere interesseret i dyrene.

Vi startede med at hente Freyja, og mens vi kørte væk med hende, var de 2 sidste ved at gå igennem hegnet. De rystede af kulde. De havde ingen læsteder at gå hen eller tørt leje. De var gennemvåde og kolde. Folden var et stort søle. Vi havde ikke plads på internatet, men en af vores bestyrelsesmedlemmer havde lige købt gård og havde et par ekstra bokse, hvor de kunne være, indtil vi fik plads. Da de ankom dertil, kom de ind i en stor og varm stald med masser af halm. Her spiste de og spiste og spiste …. Og så sov de ….

Traveren hedder Franseska, og den gule fjordhest fik nu navnet ”Julie”. Vi syntes, hun lignede en tidligere fjordhest, vi havde haft på internatet, og da vi sagde navnet Julie, løftede hun hovedet, og så på os, så hun hedder nu Julie. Måske har det været hendes navn tidligere i hendes liv.

Vi glæder os til at give dem alle en god fremtid her på internatet og finde nogle søde familier til dem. Hvis ikke – ja så kan de blive her, til de ikke kan længere.