Otterup
Pressemeddelelse, 7. juni 2006
Undertegnede Janne Junker er stifter og ejer af organisationen ”nyt Hesteliv”, der ligger ved Blommenslyst lige udenfor Odense. Nyt Hesteliv er et nyt hestecenter, hvor heste og ponyer kan komme midlertidigt eller permanent og få et godt og velfortjent otium. Nyt Hesteliv rummer også et hesteinternat og hjælper nødstedte heste og ponyer.
Den konkrete sag:
Jeg har et tæt samarbejde med Anne-Mette Iversen fra Hesteinternatet af 1999, Bryrup (telefon 75757621), som kontakter mig den 30/5-2006, om jeg kan tage ud og se på 2 shetlandsponyer med meget lange hove. Shetlandsponyerne går på en fold. Adressen her er Nørregade 37, Otterup på Nordfyn. Sagen er blevet anmeldt til hende samme dag. Anmelderen er anonym, og kan ikke oplyses. Information herom kan rettes til Anne-Mette Iversen.
Den 31. maj tager jeg ud og besigtiger ponyerne. De ser frygtelige ud og går naturligvis meget dårligt. Billeder af den ene shetlandspony vedlægges.
Da jeg ikke kan træffe ejeren, kontakter jeg Otterup Politi ca. kl. 10.30 (6482 1448), som kom meget hurtigt derefter. Politiet kunne godt se, at hovene ikke så godt ud, men har desværre ikke forstand på heste. Han ville derfor kontakte ejeren og en dyrlæge, som de ofte bruge til lignende sager. Det er dyrlæge Poul Erik Krogh (telefon 20431723), Nørregade 28, Otterup, som er genbo til den anmeldte ejer.
Politiet optager rapport og vil holde mig orienteret om sagen. Jeg står nu som anmelder hos Politiet. Ca. 1½ time senere den 31.maj kontakter politiet mig for at informere mig om, at dyrlæge Poul Erik Krogh ville besigtige ponyerne sammen med politiet næste dag.
Den 1. juni bliver jeg ringet op af dyrlæge Poul Erik Krogh, som havde tilset hestene og som han udtrykte det, så var det en kronisk tilstand, hvor ponyerne havde været forfangne, og der var intet at gøre for dem. Man kunne ikke redde dem. Han udtrykker, at det var meget uacceptabelt. De skulle have været behandlet for lang tid siden. Det var for sent nu og han havde sagt til ejeren at de skulle aflives. Den betragtning var jeg absolut enige i. Det var dog meget rystende, da dyrlægen så fortæller mig, at han havde indvilliget i, at de først skulle aflives i løbet af måneden, for der var en datter i udlandet som skulle komme hjem først. Han skulle nok sørge for at de blev aflivet senest den 1. juli, for da skulle han på ferie. Jeg må konkludere af dyrlæge Krogs udsagn, at han prioriterer de menneskelige hensyn frem for dyrenes som han egentlig burde varetage. De ponyer skal have fred nu. Det kan ikke være rigtigt, at en dyrlæge lader tingene stå til og ikke afliver begge ponyer med det samme. Jeg sagde til ham, at det var uacceptabelt at de skulle gå rundt på så dårlige ben. Forfangenhed er en frygtelig smertefuld betændelsestilstand. Forfangenhed kan opstå i.f.m. for meget græs. I en akut fase kan de overhovedet ikke stå på deres ben. Ponyerne går på en stor græsfold og de SKAL aflives omgående.
Anne-Mette Iversen fra Hesteinternatet af 1999 kontakter dyrlæge Krogh den 1. juni for en drøftelse. Det fremgik tydeligt, at Krogh stod fast på sin beslutning om aflivning af ponyerne den 1.7. 2006. Han sagde, at ponyerne ikke havde ondt, derfor skulle de ikke smertebehandles. Skaden var jo sket, sagde dyrlægen. Han endte med at henvise hende til en anden dyrlæge. Dyrlæge Krogh er ikke i tvivl om, at en aflivning skal finde sted, men hvorfor skal ponyerne ikke udfries for deres lidelser før om en måned??
Med venlig hilsen
Janne Junker Spedsbjergvej 81 5491 Blommenslyst