NH Verdi
Pas-navn: Horsebo Verdi
Race: Dansk Varmblod
Far: Zardin Firfod
Mor: Vigga Toftebjerg
Født: 16. maj 2002
Højde: 172 cm
Før nyt Hesteliv
Tidligere ejer købte ham som 4-årig af en berider, men desværre fandt de først ud af, hvad der var i vejen med Veri, efter de flyttede hesten. Han er 12 år, og dyrlægen fandt ud af, at han havde kissing spine og må ikke rides samt en ting med det ene bagben, men må godt gå på fold og bare hygge sig. Han har et super sind og har været storebror for vores anden hest, Fyrsten.
Verdi elsker at blive nusset om og striglet og er en rigtig sød hest med et godt sind.
Hos nyt Hesteliv
Verdi ankom til nyt Hesteliv d. 8. september 2014
Verdi er en superdejlig hest, der er nem at håndtere og trække med trods hans højde. Han elsker at blive striglet og nusset med og bare al omgang med mennesker. Han er virkelig en dejlig og elskelig dreng.
Vi har haft Verdi med til agilitytræning, og det tager han i stiv arm. Han er ikke særlig bange for nye ting og synes, at det er sjovt at blive arbejdet med.
Han har ikke været på så mange gåture i skoven endnu, så han kan godt blive lidt usikker her.
Verdi har fundet sammen med Hope og Happy, der danner en lille familie. Med sig har de også fået Ariel, der spiller tante på sidelinjen. Verdi passer på sin lille familie, men er stadig god overfor de andre heste.
August 2020
Siden Verdi mødte Hope, er han aldrig veget fra hendes side. Det er så sødt med de to trofaste heste, der har stor hengivenhed for hinanden.
Verdi er en skøn og rolig hest, der nyder livet. Han blander sig ikke så meget med de andre heste, da han er godt tilfreds med at være ved Hopes side. Han synes dog stadig det er dejligt at komme ind til en god gang strigletur og blive nusset om.
Verdi stortrives i løsdriften og nyder selv at kunne bestemme om han vil ind eller være ude. Verdi er aldrig syg tiltrods for sin kissing spind. Han kom til Nyt Hesteliv da han havde flere skavanker, men det er ikke noget vi har set til.
2. december 2021
Verdi havde fået kræft i hoven. I lang tid håbede vi det “bare” var en hovbyld, men da vores dyrlæge fik undersøgt det nærmere synes han Verdi skulle indlægges på Højgård Hestehospital, da han ikke synes det så godt ud. Højgård undersøgte Verdi grundigt og prøvede at hjælpe ham, men der var desværre ikke noget du kunne gøre, da kræften sad for dybt i hoven.
Verdi havde meget ondt tilsidst, så vi gav ham fred. Han var en fantastisk hest, og vi kommer til at savne hans store, blide og kærlige sind.
Verdi blev 19 år.