NH Thor
Født: 2012
Før nyt Hesteliv
Thors tidligere ejer arvede Thor, Herkules og Baldur, men havde ikke interessen eller viden til at have ponyerne. Naboen synes det var synd for ponyerne og ville gerne sikre dem en tryg fremtid. Han fik ponyerne frikøbt fra ejeren og overdraget til nyt Hesteliv.
Hos nyt Hesteliv
Thor ankom til nyt Hestelivs akut plejefamilie 16. februar 2018
Thor er ankommet til akut plejefamilie, da han er hingst og skal kastreres før han kan komme ind på internatet. Han er meget hingstet og sky, har sin helt egen vilje og er slet ikke håndterbar. Thor er også fuld af lus og har ikke været passet optimal, så der er en del ting der skal rettets op på med foder, dyrlæge og smed. Men alt dette kan først gøres når han er blevet trænet og mere håndterbar.
April 2018
For at vi kunne kastrere Thor, skulle vi have ham trænet. Det kom Camilla Stormont og gjorde. Camilla er rigtig god til at fortælle og læse hesten og Thor var hurtig til at fange Camillas signaler. Efter mindre end en halv time, havde Thor fået grime på.
Efter nogle dage med træning og vise Thor at mennesker godt kunne være rare, sendte vi Thor til Højgård Hestehospital for at han kunne blive kastreret. Han var klaphingst og derfor skulle han indlægges. Men det var en lidt for stor mundfuld for lille Thor med al det nye, de mange mennesker, operation mm. Det endte med at Thor ikke ville have folk ind i sin boks og stejlede, bed og sparkede hvis man prøvede.
Vi fik fat i Camilla igen, der med sin store tålmodighed og hestekundskab fik lidt tillid tilbage i Thor. Vi besluttede at Thor skulle med Camilla hjem for at hun kunne træne ham, og gøre ham helt tryg med alle de nye ting der vil ske i Thors nye liv.
Se et klip fra Camilla Stormonts vlog om Thor (fra 1 min 13 sek til 9 min 32 sek) HER
Bliv sponsor for NH Thor og vær med til at sikre han fremtid