NH Thomas
Race: Shetlandspony
Født: 1992
Før nyt Hesteliv
Thomas kommer fra en dyreværnssag hvor han stod sammen med nogle andre heste i et lille blikskur og alt for lidt mad. Læs om sagen HER.
Thomas bliv frikøbt af en dame i medlidenhed og overdraget til nyt Hesteliv.
Hos nyt Hesteliv
Thomas ankom til nyt Hesteliv i juli 2006.
Han var ekstrem stresset og løb frem og tilbage mellem hegnet, som en løve i et bur. Adfærden fik vi dog stoppet ved at lukke ham ud på en af de helt store folde, hvor der var meget langt mellem hegnene. Så stoppede adfærden.
Thomas var en rigtig sød og kær pony som børn sagten kunne håndtere. Han blev ofte striglet på vores børnedage og andre arrangementer. Han var en stille pony i ponyflokken, der ofte trak sig hvis der blev for meget balade eller hvis de andre ponyer skubbede for meget ved høet. Så Thomas fik gerne lidt hø i et afsidet hjørne af folden, hvor han kunne stå i ro og mag at spise.
Derfor det også ekstra godt da Thomas på sine gamle dage fik en ny plejefamilie. Den 29. december 2011 flyttede Thomas til Jylland, for at holde en anden pony med selskab. De blev hurtig bedste venner.
Da Thomas ven døde efter nogle år fik han NH Pegasus som ny ven.
Juni 2018
Thomas har nydt det bedste otium man kan tænke sig hos sin plejefamilie i selskab med NH Pegasus. Han nød al den forkælelse han havde manglet de første år af sit liv.
Thomas havde ikke så mange tænder tilbage og det resulterede i at han fik mange spiserørsforstoppelse, til trods for at der blev købt spacialfoder ind til ham for at forhindre det.
Tilsidst blev det så slemt med en spiserørsforstoppelse, at man valgte at give ham fred i samråd med dyrlægen.
Thomas blev 26 år