NH Silje
Stambogsnavn: Silje Hanover
Race: Traver
Født: 21. maj 1997
Mor: Surefoot Hanover
Far: Donerail
Højde: ca. 160 cm
Før nyt Hesteliv
Silje er en hoppe, der er importeret fra USA. Hun har fået en del føl. Hun kan rides, men er ikke blevet redet et stykke tid. Tidligere ejer fortæller, at hun er en sød og kærlig hest, som er nem at omgås. Tidligere ejer måtte af med hende og 2 andre heste, da hans gård blev solgt på auktion. Han holdt meget af sine heste og ville sikre sig, at de fik et godt hjem, da de havde været hans et og alt i lang tid. Derfor kontaktede han nyt Hesteliv.
Hos nyt Hesteliv
Silje ankom d. 26. maj 2015 sammen med Sat og Kiss Hill.
Silje er en frisk dame, men også meget velopdragen. Den første dag i boks snorksov hun, men er nu vågnet op og nyder de nye omgivelser og de andre heste på den anden side af hegnet.
Vi har prøve at ride Silje. Hun er ryttervant, men kender ikke rigtig kommandoerne frem eller andet. Men hun er meget sød. Står bare og venter på en, mens man kravler op på hende og er ikke bange for, at man sidder der.
2018
Selv om Silje er en stille og rolig dame, kan hun også have lidt temperament. Det resulterede i en lang flænge på bagbenet da hun satte en anden hest på plads. Men Silje stod pænt og stille på staldgangen når det skulle renses og forbindes og såret helede rigtig pænt op.
Silje er i det hele taget en rigtig sød og rolig hest. Hun er nem i det daglige at håndtere og bliver kun urolig hvis hun bliver efterladt alene tilbage – dog ikke i stalden. Hun kan også være en rigtig hyggetrold at nusse med.
2021
Silje holder sig stadig godt selv om hun er ved at være oppe i årene. Hun er stadig den stille og rolige hest, der passer lidt sig selv, men elsker at blive striglet og nusset med.
Bliv sponsor for NH Silje og vær med til at sikre hendes fremtid