NH Sat
Stambogsnavn: Kiss Sat Dem
Race: Amerikansk travhest
Født: 4. april 1997
Før nyt Hesteliv
Da tidligere ejer gik konkurs, ville han sikre sine 3 heste og overdragede dem til nyt Hesteliv, her i blandt Sat. Sathar tidligere gået travløb og vundet rigtig mange penge til sin tidligere ejer.
Hos nyt Hesteliv
Sat ankom til nyt Hesteliv 26. maj 2015, men kom hurtig ud i plejefamilie.
Sat var meget reserveret i starten, men lidt efter lidt fandt han ud af at vi var okay. Han stille, rolige og kærlige væsen kom frem så vi rigtigt kunne se ham.
Sat kom hurtigt i familiepleje (hvor de kaldte ham Demsy), hvor han tilbragte nogle år med bare at nyde livet og blive forkælet. Da plejefamilien ikke kunne have ham mere, kom han tilbage til nyt Hesteliv i februar 2018.
Sat er en virkelig sød og kærlig hest. Han elsker alle former for kærtegn og at blive striglet.
Juni 2020
Sat er en rigtig gentleman overfor damerne, og det kan især de ældre hopper godt lide. Finess og Alma går meget gerne sammen med ham. Sat er ikke den der maser sig frem, når man går ud på folden, men går man hen til ham og der ikke er for mange heste omkring, kommer han gerne med sit stille og kærlige væsen og nyder at blive kælet for. Der er absolut intet ondt i Demsy. Han er virkelig den rareste hest.
Sat har fået grå stær på sit ene øje. Det er derfor det ser gråt ud på billederne. Den grå stær genere ham ikke, andet end han ser dårligt på det øje.
Bliv sponsor for NH Sat og vær med til at sikre hans fremtid