NH Qastella
Pasnavn: Qastella V
Race: Dansk Varmblod
Født: 24. maj 2005
Far: Quebec
Mor: Castagne V (efter Come Back II)
Før nyt Hesteliv
Qastella er født på Viegård stutteri og har været avlshoppe hele sit liv. Hun blev ejet af John Byrialsen, indtil han gik konkurs i oktober 2023. Qastella er en af de over 400 heste, der kom i mediernes søgelys i sommeren 2023, hvor forfærdelige billeder af magre og misrøgtede heste fandt frem til offentligheden via en tidligere ansat medarbejder.
Da alle hestene skulle sælges i grupper af min. 30 heste, valgte Nyt Hesteliv at frikøbe 30 af de heste, som havde mest brug for hjælp, heriblandt Qastella, som formodes drægtig.
Hos nyt Hesteliv
Qastella ankom til nyt Hesteliv den 1. februar 2024
Qastella er en af de hopper, der heldigvis er nem at komme til, og det tog ikke lang tid for teamet fra Camilla Stormont, at genlære hende at blive trukket med. Hun tog det hele meget pænt, og var så fortrolig med tingene, at hun uden problemer gik op på vores lille podie på ridebanen. Se billederne.
Bliv sponsor for NH Qastella og vær med til at sikre hendes fremtid