NH Miranda

Race: Shetlandspony

Født: 24. maj 2006

Før Nyt Hesteliv

Miranda og hendes helbror Thowra har boet hos tidligere ejer siden de var føl. Tidligere ejer var meget ked af at skulle af med ponyerne, men magtede ikke at have dem længere

Hos Nyt Hesteliv

Miranda ankom til nyt Hesteliv 25. februar 2021

Miranda har været forfangen og det bærer hendes hove præg af. Hun går ikke så godt. Hun skal også have ordnet tænder, da de ikke er så gode. Når de ting er blevet ordnet, håber vi at hun vil få det bedre.

Miranda er en sød og rolig pony og virker meget kælen.

Miranda har fået ordnet hovene og fået hevet en del tænder ud, da de var meget medtaget og nogle sad helt forkert. Vi håber nu at hun vil komme sig hurtigt.

December 2021

Miranda er en rigtig sød pony, og hun vil gerne snakke med en hvis man ikke er for voldsom i sine bevægelser. Efter hovene blev ordnet er det gået fremad med hende, men vi skal stadig være meget forsigtig med hende om sommeren. Her i vintertiden går hun fint på benene.

Juni 2025

Miranda har de sidste par år været bedste ven med ponyen Freja. De 2 går sammen som tvillinger, og kan begge være lidt skrappe over for de andre. Men de hygger sig sammen og passer også godt sammen, da de begge har været forfangne og skal passe på deres ben.

Miranda har et fint helbred og vi mærker ikke meget til at hun har været svært forfangen.

Bliv sponsor for NH Miranda og vær med til at sikre hendes fremtid

Tusind tak for din støtte! Du bliver viderestillet til ny side. Skriv Miranda i beskedfeltet.