NH Mads
Race: Æsel
Født: alder ukendt, men et sted mellem 10 og 20 år.
Før nyt Hesteliv
NH Mads gik sammen med 4 andre æsler, to grise og en ged på en mindre fold ved en lille ejendom i udkanten af Faaborg. Æslerne havde meget lange hove. Grisene havde rodet jorden fuldstændig op, så der var ikke noget græs. I et læskur lå der gammel halm. Nyt hesteliv fik en anmeldelse og tog ud på stedet, men fandt ikke ejeren hjemme. På baggrund af de ting vi kunne se ude fra vejen, anmeldte vi ejeren til politiet. Politiet havde telefonisk kontakt til ejeren, som lovede at få orden på tingene. Æslerne var ved at blive solgt, der havde oprindeligt været 15. Politiet ville herefter ikke foretage sig yderligere i sagen.
Nyt Hesteliv fik kontakt med ejeren, som indvilligede i at overdrage æslerne til os. Da vi kom derned, havde hun imidlertid ombestemt sig og havde flyttet æslerne hen til naboen. Vi kørte igen med uforrettet sag.
En uge efter kontaktede ejeren Nyt Hesteliv. Hun var endnu en gang blevet meldt til politiet og ville nu gerne afhænde æslerne. Vi kørte af sted igen for at hente de 5 æsler, men da vi kom derned var der kun 3. De andre var blevet solgt, fortalte ejeren. Det endte med at vi kørte med to æsler, NH Mads og NH Hans, og lavede en aftale om at hente det tredje en uge senere. Imidlertid blev vi ringet op af naboen, som sagde at han havde købt æslet.
Hos nyt Hesteliv
Æslerne var noget nervøse over køreturen. De gik dårligt på grund af de lange hove, men blev stille og roligt lempet ned på æselfolden.
NH Marius spottede dem hurtigt og stod meget interesseret henne ved hegnet.
Et par dage efter kom smeden og Mads hove blev næsten normale at se på. Mads er tillidsfuld og vil gerne klappes og have lidt rugbrød.
Han og Amigo var oppe at toppes de første dage, men da de begge gik dårligt, blev det ikke til så meget. Mads havde stadigvæk lidt lange hove og Amigo havde været uheldig og var blevet halt på det ene forben.
Mads nyder sit nye liv på æselfolden.
2011
Mads er faldet godt til og kommet ind under Eugines beskyttelse. Efter at NH Hans ikke er der mere, er Mads livet op. Det var som om han passede på gamle Hans. Nu er Mads og Amigo gode venner og leger tit sammen på folden.
2013
Lige som foråret var kommet, blev Mads akut forfangen. Der var ikke noget vi kunne gøre for ham, så en smuk solskinsdag i begyndelsen af Marts, fik han fred.
Mads blev ca. 20 år.