NH Lulu
Race: Ponyblanding
Født: 14. maj 1985
Før nyt Hesteliv
Før NH Lulu kom til nyt Hesteliv, var hun rideskolehest, fra hun var 8 år til 18 år.
Hun er sund og rask, dog med spat i venstre bagben, hvilket ikke på nogen måde er et problem. Hun har tidligere lidt af bronkitis, men har ikke haft symptomer de sidste tre år.
Hun har været i familiepleje de sidste år, men da familien ikke længere kan have hende, søger hun en ny, sød familie.
I juni 2012 var hun forfangen, men er kommet sig godt efter dette.
Hos nyt Hesteliv
Lulu ankom til nyt Hesteliv i 2012.
Lulu er en rigtig sød hest, og til trods for sin alder er hun meget frisk. Svaldilfari er allerede blevet meget glad for hende og kredser om hende. Lulu virker også glad for Svaldilfari.
August 2015
Efter Svaldilfari kom i familiepleje, har Lulu fundet sammen med Annika. De to gamle damer går og hygger sig sammen i deres eget tempo.
Selv om Lulu har rundet de 30 år, er hun stadig frisk og nyder sit otium
Februar 2018
Lulu var blevet meget knyttet til April, så da April kom i familiepleje flyttede Lulu med. Desværre fungerede det ikke med Lulu det nye sted, så hun kom tilbage til nyt Hesteliv. Til gengæld blev NH Blackie rigtig glad for at få sin gamle veninde tilbage.
Maj 2021
Lulu er blevet 36 år og hun ser stadig rigtig godt ud. Hun er leder for en lille flok af ældre ponyer. Om vinteren får hun selvfølgelig ekstra foder, et varmt dækken og kommer i boks. Det nyder hun, men vil også meget gerne ud til de andre ponyer om morgenen.