NH Lacaille
Pasnavn: Lacaille V
Race: Dansk Varmblod
Født: 10. maj 2006
Far: Lobster
Mor: Merci (efter Come Back II)
Før nyt Hesteliv
Lacaille er født på Viegård stutteri og har været avlshoppe hele sit liv. Hun blev ejet af John Byrialsen, indtil han gik konkurs i oktober 2023. Lacaille er en af de over 400 heste, der kom i mediernes søgelys i sommeren 2023, hvor forfærdelige billeder af magre og misrøgtede heste fandt frem til offentligheden via en tidligere ansat medarbejder.
Da alle hestene skulle sælges i grupper af min. 30 heste, valgte Nyt Hesteliv at frikøbe 30 af de heste, som havde mest brug for hjælp, heriblandt Lacaille, som formodes drægtig.
Hos nyt Hesteliv
Lacaille ankom til nyt Hesteliv den 1. februar 2024
Lacaille er en af de tyndeste heste og vi fik heldigvis hurtigt et dækken på hende og en fin ny grime doneret af TIKA rideudstyr. Hun er en sød og nysgerrig hoppe, der ikke er så bange for mennesker. Hun vil gerne strigles og kløes, og er en af de få, der næsten forstår at følge med i trækketovet.
Maj 2024
Vi havde fået dyrlæge til efterse tænder på Lacaille, da hun var meget tynd og ikke rigtigt tog på.
Det vidste sig desværre at hun havde EORHT, som er en meget smertefuld sygdom. Der findes ikke anden behandling end at trække de tænder ud, som er angrebet. Desværre var næsten alle hendes tænder angrebet og hun ville ikke kunne klare sig uden tænder. Det var tydeligt at Lacaille var meget smertepåvirket, så vi valgte at give hende fred med det samme.
Lacaille blev 18 år