NH Laban
Race: Shetlandspony
Født: 2010
Før nyt Hesteliv
Da vi kom for at hente 2 forsømte æsler, kunne vi godt se, at de ponyer, som æslerne stod med, gik meget dårligt. Vi overtalte ejeren til også at overdrage ponyerne til os, så vi kunne hjælpe dem. Laban var tydeligt forfangen og havde smerter ved at gå.
Vi fik Hestedyrlægerne Ribe til at komme ud og tilse ponyerne og give dem smertestillende, så vi kunne køre dem hjem til Fyn. Det smertestillende hjalp rigtig meget på Laban, der næsten kom til at gå normalt. De har ikke manglet foder, da de havde 3 ha græs at gå på, hvilket disse nøjsomme ponyer ikke kan tåle.
Hos nyt Hesteliv
Laban ankom til nyt Hesteliv den 8. juli 2021
Laban er kommet på modtagerfolden sammen med Windy, Bodil og Bowie, så de stille og roligt kan vænne sig til de andre ponyer og æsler.
Januar 2022
Laban er kommet ud i flokken til de andre ponyer, og har allerede fundet nye venner. Han trives og nyder både at lege og socialisere, og gå på tur ned i skoven.
Bliv sponsor for NH Laban og vær med til at sikre hans fremtid