NH Jonas
Født: 2009
Race: Shetlandspony
Før nyt Hesteliv:
NH Jonas havde siden efteråret 2009 stået i et aflukke i en kostald sammen med to andre ponyer NH Casanova og NH Robin Hood.
De havde ikke været udenfor i flere måneder.
Inden de kom på stald, havde de gået på en meget lille fold, hvor der ikke var plads til at løbe.
En af Nyt Hestelivs medhjælpere hørte om ponyerne og efter flere måneders forhandlinger, lykkedes det at få dem fri ved at bytte med et toilet og en “jordstamper”.
Hos nyt Hesteliv:
Jonas var meget forsigtig, da ponyerne skulle ud af traileren. Det var nødvendigt at lokke med en spand foder. Ved at gå foran med spanden, lykkedes det ganske langsomt, at få ponyerne om på æselfolden. Den er ikke specielt stor, men for dem var det ligesom en prærie. Først stod de og så sig omkring og så begyndte de at løbe. Rundt og rundt langs med hegnet. 50 omgange den ene vej og 50 omgange den anden vej. De løb og bukkede og havde det så sjovt.
Jonas er absolut den yngste og mindste af de tre. Han er nysgerrig og charmerende og vil gerne snakke. Ponyerne er blevet sluset ind i ponyløsdriften, hvor de klarer sig fint. De er ved at være klar til at komme i familiepleje.
Jonas kravler jævnligt under hegnet ind til den store fold sammen med NH Bjørn. De to er jævnaldrende og leger godt sammen.
2011
Jonas er blevet alles kæledække, og er så nuttet at man har lyst til at tage ham med ind i sofaen. Han er også en rigtig kælepot og kommer og forlanger at blive nusset for, så snart han ser nogen komme ind på folden. Man kan slet ikke lade ham være, og selv om han kan være fræk eller stædig og ikke vil flytte sig, er han tilgivet så snart han sender os det mest uskyldige blik. Han nyder virkelig livet på nyt Hesteliv
2013
Jonas er kommet i familipleje på Sydfyn sammen med sine bedste venner, NH Casanova og NH Robin Hood. Der ud over er NH Jørgen, NH Brian og NH Gillingham også i pleje hos samme familie.
2015
29. maj
Jonas fik desværre tarmslyng, og selv om der blev kæmpet for ham klarede han ikke kampen. nyt Hestelivs største charmetrold er her desværre ikke mere.
Jonas blev 6 år.