NH Honey
Race: Ponyblanding
Født: ca. 2007
Før nyt Hesteliv
Honey kom til nyt Hesteliv d. 16. oktober 2013 fra en hesteværnsag i Horsens. Læs mere om sagen her HER.
Hun havde et 6 måneder gammel føl ved siden, som havde svært deforme hove, der var bukket voldsomt bagover. Vi kaldte ham NH Figther. Han måtte desværre aflives dagen efter, da han havde kroniske smerter og næsten ikke kunne gå eller stå. Læs mere om Figther under In Memoriam.
Hos nyt Hesteliv
Honey er en utrolig sød pony, som så småt er ved at blive redet til. Hun er god med børn. Hun er faldet godt i flokken og er blevet bedste venner med privathesten Gry. Hun er blevet rolig og velafbalanceret, selvom hun har været en hård tid igennem.
2016
Spirit blev vældig glad for Honey tilbage i 2014 og passede godt på, at ingen kom for tæt på hende. Da Baloo ankom nogle måneder senere, faldt han også straks for Honey og ville heller ikke forlade hendes side til stor ærgelse for Spirit. De 2 drenge fandt sig i hinanden, og Honey fandt sig i sine 2 bajlere. I år ankom lille Naja, og Baloo forlod Honey til fordel for Naja, og lidt efter søgte Spirit også efter noget nyt at interessere sig for. Så nu er Honey helt uden nogen til at se op til hende. Til gengæld fandt Honey så sammen med Ydun.
2018
Selv om Honeys makkere flytter eller finder en anden at gå med, er Honey stadig en ombejlet dame, og der går som regel ikke længe inden hun finder en ny eller nogen finder hende. Hun går en del sammen med Felix og Lille Mingus og har også fulgt hende tæt.
19. februar 2018
Honey blev desværre akut forfangen og smertestillende hjalp hende ikke. Det var ikke værdigt for hende med de mange smerter, så vi valgte at give hende fred.
Honey blev 11 år