NH Happy
Race: Appaloosa-Tinkerblanding
Født: 7. juli 2014
Før nyt Hesteliv
Happy fandt vi på Vorbasse Marked sammen med sin mor, Hope. Han var kun 14 dage gammel. Han var meget stresset af alle de mennesker, der hele tiden skulle hen og røre ved ham. Han blev også forstyrret af uvidende mennesker, når han skulle drikke en tår af sin mor. Tidligere på markedsdagen, var han ved at blive kvalt i det reb, som Hope var bundet i, da han fik hovedet hen over det, da hun løftede sit eget hovede op. Havde der ikke været nogle hurtige folk til stede, var han blevet kvalt.
Hos nyt Hesteliv
Happy ankom sammen med sin mor, Hope, til nyt Hesteliv d. 27. juli 2014
Da vi lukkede dem ud på en stor fold ved ankomsten, blev Happy helt overstadig og hoppede, sprang og galopperede omkring.
Happy er blevet meget kælen og nysgerrig og kommer straks hen til en, når man kommer ud på folden. Så napper han lidt i en.
April 2015
Happy er blevet kastreret, da han allerede var begyndt at blive lidt voldsom. Men han er hurtig blevet en glad dreng igen. Selv om han stadig får en tår hos mor Hope, er han ikke så afhængig af hende mere.
2016
Vinteren igennem, når Hope er kommet i boks, har Happys papfar, Verdi, taget sig af ham, når de sammen står i løsdriften. Happy føler sig tryg og rolig ved siden af Verdi, og Verdi sikrer sig, at de andre ikke er efter Happy. Happy har det så godt, at Hope må kalde på ham om morgenen, når hun kommer ud, før Happy kommer hen til hende.
2024
Efter 6 år i familiepleje, er Happy kommet tilbage til Nyt Hesteliv, da familien ikke længere kunne have ham. Happy er blevet en stor hest og næsten helt hvid. Happy og Hope blev glade for at se hinanden igen og Happy følger sin mor lige i hælene.
Støt NH Happy med et sponsorat, så han kan fortsætte sit gode liv