NH Gizmo
Født: 9. april 2006
Race: Dansk Varmblod
Før nyt Hesteliv
Gizmo var en ung vallak, som nyt Hesteliv overtog, da ejeren ikke længere kunne have ham. Gizmo var en flot ung hest og ejeren havde fået ham med nedslag i prisen, fordi han havde papegøjebid.
Det var meningen, at NH Gizmo skulle have været brugt som dressurhest, men han fik problemer med betændelse i en tand. Betændelsen var svær at få bugt med og udviklede sig til en fistel i underkæben. Ved at skylle og rense lykkedes det at holde betændelsen nede.
Hos nyt Hesteliv
Gizmo var en utrolig sød og kontaktsøgende hest. Han havde meget brug for at være i hænder.
Vi var heldige at finde en god plejefamilie til ham, men desværre nåede han kun at være der i ca. 4 måneder. Fistlen begyndte igen at gøre knuder og dyrlægen mente, at kæben var blevet inficeret. Til sidst blev Gizmo dårlig og dyrlægen mente, at infektionen havde bredt sig i kroppen. Derfor blev han aflivet. Desværre.
Gizmo blev 4 år.