NH Freja Trav
Race: Travhest
Mor: Elise Varbroe
Født: 2012
Før nyt Hesteliv
Freja var kun 6 måneder gammel, da hun i november 2012 blev sendt på Års slagterauktion sammen med sin mor og 12 andre travheste. Freja kom fra en dyreværnssag, hvor politiet havde fjernet hestene. Freja var underernæret og fuld af orm. Vi fik frikøbt Freja, hendes mor og de andre heste.
Læs om sagen HER
Hos nyt Hesteliv
Frejablev frikøbt til nyt Hesteliv den 11.2012
Hun og hendes mor Elise kom direkte ud til en akut plejefamilie, da vi ikke havde plads på internatet. Her fik Freja en meget nødvendig ormekur, godt og nærende foder, og ordnet hove. Vi var ikke sikker på at Freja ville overleve, da hun var så underernæret og dårlig.
Freja kom sig heldigvis og et halv år senere kom hun til internatet. Hun var nu blevet en livlig ung hoppeplag, der ville livet. Som om hun ville understrege sin glæde, stod den ofte på kæmpe bukkespring og galopture rundt på folden. Hun lyste af livsglæde.
En frivillig blev glad for Freja og begyndte at tage sig af hende, gå ture med hende og nusse ekstra om hende, og tilsidst tog hun Freja i familiepleje.
November 2016
Freja flyttede til sin nye plejefamilie på Sydfyn. Her begyndte de langsom at finde ud af sammen den svære kunst at få Freja til en ridehest i løbet af 2017. Freja var nu blevet en voksen hest og sat godt med muskler, og der var intet at mærke på hendes tragiske fortid. Freja og hendes plejemor Malene begyndte langsom stævnelivet med små shows, hvor Freja blev vist frem fra jorden.
Senere, da Freja var godt trænet som ridehest, begyndte de også små stævner inden for western generen. Freja klarede sig rigtigt godt og Malene og Freja nød mange timer sammen, både fra jorden og som ridehest, i naturen og til stævner.
Da Malene flyttede til Sjælland, flyttede Freja selvfølgelig med. De var “partner in crimes”.
April 2025
Freja var begyndt at blive halt og blev undersøgt på kryds og tværs., men haltheden blev ikke rigtig bedre. De prøvede med ro, og stoppede helt med at ride de sidste 2 år. Desværre blev det ikke bedre med Freja, og tilsidst måtte Malene tage den tunge beslutning at give Freja fred.
Vi er sikker på at Elise, Frejas mor, har ventet på hende på den anden side af regnbuen.
Freja viste, at selv om man havde en dårlig start på livet og ikke havde fine papirer, kunne man komme langt både som hyggehest og som konkurrence hest.
Freja blev 13 år.