NH Freja IV
Race: Fjordhest/Araber-blanding
Født: 1993
Før nyt Hesteliv
Freja blev købt af tidligere ejer på Vorbasse marked i 1995, da Freja var 2 år gammel.
Freja er blev brugt til hygge og skovture, men er ikke blevet redet i flere år, pga begyndende gigt. Da ejer ikke havde plads til hende selv hjemme, kom hun i opstaldning med en anden fjordhest, hvor de 2 skulle nyde deres otium sammen. Desværre døde fjordhesten tidligere end forventet. Ejer synes ikke Freja skal gå alene og hun er al for frisk til aflivning, så derfor blev Freja overdraget til Nyt Hesteliv for at sikre hende et godt otium.
Hos nyt Hesteliv
Freja ankom til nyt Hesteliv Juni 2019
Freja skal nu lære sine nye omgivelser og hestevenner at kende. Hun er en stille hest, der holder sig lidt i baggrunden. NH Soon der kom næsten samtidig med Freja, går lidt sammen med hende.
Juli 2019
Freja og Louise har fundet sammen, og de går stille og roligt skulder ved skulder og nyder hinandens selskab. De 2 gamle damer klæder også hinanden.
Juli 2020
Efter at unghesten Edano er kommet til, tager Freja sig også af ham, ud over hun også går med Louise. Edano er en ung og uskyldig vallak, som søger tryghed hos Freja. Når Edano går en tur, kan man se at Freja er lige bag ham og passer på ham. Det er så dejligt med heste som Freja, der er så omsorgsfuld overfor de usikre eller utrygge heste. Hun er med til at gøre en stor forskel for denne hest og for flokken.
Bliv sponsor for NH Freja og vær med til at sikre hendes fremtid