NH Flicka
Race Shetlandspony
Født1990
Før nyt Hesteliv
Rideskolen fortæller om Flicka: Flicka er en meget stille og rolig hoppe, som stadig kan lide rolige skovture, er stabil og trafiksikker. Hun har været rideskolehest i mange år og er træt af dressurridning. Flicka er ved at være oppe i årene og har muligvis lidt hjerteproblemer, men det generer hende ikke i det daglige. Hun har problemer med forfangenhed om foråret og har været halt i flere uger på grund af det, så absolut nødvendigt at tage forbehold for det.
Hos nyt Hesteliv
Flicka ankom til nyt Hesteliv 25. april 2014.
Flicka holder sig stadig tæt på Blackie og Dundee. Hun går lidt for sig selv og nyder livet. Hun har ikke været forfangen i år, og har det i det hele taget meget godt.
Flicka gider ikke rigtig for meget halløj om sig og går, hvis der sker for meget. Det får hun lov til. Hun skal bare nyde sit otium nu.
April 2016
Flicka er stille og roligt faldet til og blomstret op. Hun var længe om rigtig at ville hilse på os, men nu synes hun, at det er helt hyggeligt at blive nusset ind i mellem, bare der ikke er for meget rend om hende. Det gider hun ikke, og så går hun.
Flicka er faldet pladask for den flotte Felix, og de to ses nu altid sammen. Flickas rolige væsen har smittet positivt af på Felix, der var noget af en drengerøv i begyndelsen.