NH Elvis
Race: Shetlandspony
Født: 8. maj 2009
Før nyt Hesteliv
Elvis havde gået sammen med sin mor og havde tilsyneladende ikke været i hænder. Elvis gik i en boks, hvis vægge han ikke kunne kikke over, og som han aldrig forlod. Han manglede dog hverken vand, foder eller strøelse.
Elvis kom ud til en dame, der ville ham det bedste, og hun fik derfor en af nyt Hestelivs ponyer i pleje, så Elvis havde nogle at lege med. Denne pony var Storm. Han var lidt hård ved Elvis, men Elvis’ ejer fandt råd for dette, og inden længe hyggede de to ponyer sig rigtig godt sammen. Elvis var også blevet kastreret i mellemtiden.
Pga. sygdom hos ejeren er Elvis og Storm kommet tilbage til nyt Hesteliv
Hos nyt Hesteliv
Elvis ankom til Nyt Hesteliv i 30. august 2013
Elvis var lidt bange for de andre ponyer, men Storm var en god ven og passede godt på Elvis. Der var ingen, der måtte drille Elvis. Elvis har nu fundet sig til rette i ponyflokken, og selv om han ikke er så afhængig af Storm mere, hænger de to venner stadig sammen.
2018
Elvis er blevet meget mere legesyg efter nogle år sammen med NH Storm. Han er heller ikke længere så knyttet til Storm, og går gerne med nogle af de andre ponyer.
Han er en rigtig sød pony, der stadig bliver rigtig glad for at se sin gamle ejer og begynder straks at vise tricks for hende. Elvis gamle ejer husker også altid Elvis´ fødselsdag, og sender hver år en hilsen til ham.
Maj 2020
De sidste 2 år har Elvis gået meget sammen med NH Yvonne. Man ser dem tit gå siden om side og græsse eller stå ved høburene og spise sammen. De er et kært par.
Bliv sponsor for NH Elvis og vær med til at sikre hans fremtid.