NH Don Pedro
Født: Ca mellem 1988-1993
Race: Æsel
Før nyt Hesteliv
NH Don Pedro er købt på Vorbasse Hestemarked juli 2008 fordi han lignede en, der kunne bruge lidt hjælp. Han stod og hang med hovedet, var tynd, fuld af utøj og havde en beskadiget forhov, der helt var knækket. Da vi fik ham fri, løb han af sted med os. Nu skulle han bare væk.
Hos nyt Hesteliv
Han blev dyrlægechecket, parasitbehandlet og fik en lusekur. Han blev vasket mange gange og hans pels fik ekstra B-vitaminer. Han er rigtig sød og skryder meget. Vores heste reagerede meget på hans ankomst. Nogle syntes, han var spændende, andre var ved at dø af skræk. NH Don Pedro er meget kærlig og han maser altid sit hoved ind i maven på en. Samtidig kender han sit eget værd og kan finde på at bide, hvis man taler i mobil, når man snakker med ham. Han elsker at blive striglet og at gå en tur.
Don Pedro fik hurtigt en æselven, da vi synes det var synd han skulle gå som det eneste æsel. Hans ven kom selvfølgelig til at hedde NH Amigo. De to var rigtige gode venner, selv da der kom nye æsler til gennem årene.
2013
Don Pedro begyndte at få ondt i benene og til sidst ville han kun ligge ned selv om han var på kraftig smertestillende medicin, så vi valgte at give ham fred.
Don Pedro blev ca. 23 år.