NH Colada
Pasnavn: Colada V
Race: Dansk Varmblod
Født: 23. juni 2007
Far: Krogårdens Concorde
Mor: Lima V (efter Lobster)
Før nyt Hesteliv
Colada er født på Viegård stutteri og har været avlshoppe hele sit liv. Hun blev ejet af John Byrialsen, indtil han gik konkurs i oktober 2023. Colada er en af de over 400 heste, der kom i mediernes søgelys i sommeren 2023, hvor forfærdelige billeder af magre og misrøgtede heste fandt frem til offentligheden via en tidligere ansat medarbejder.
Da alle hestene skulle sælges i grupper af min. 30 heste, valgte Nyt Hesteliv at frikøbe 30 af de heste, som havde mest brug for hjælp, heriblandt Colada
Hos nyt Hesteliv
Colada ankom til nyt Hesteliv den 1. februar 2024
Colada er en af de nysgerrige heste, der gerne vil stå i nærheden af os, og som man kan få lov at røre hvis man er forsigtig.
Juni 2024
Vi troede Colada var i fol, da hun bare blev tykkere og tykkere, men der skete ikke rigtigt mere. Tilsidst vurderede vi, at det var sikkert nok for dyrlægen at undersøge hende, da hun var meget sød og samarbejdsvillig. Det viste sig så, at der ikke var noget føl i maven på Colada.
2025
Colada har været en rigtig god tante for de 2 føl Oskar og Diamond Pepper. Hun har brugt meget tid sammen med dem, især da de ikke var så store endnu. Nu da de er blevet selvstændige, går hun bare og hygger sig og nyder lidt opmærksomhed fra mennesker. Hun optrådte bl.a. til Nyt Hestelivs jubilæum, hvor hun stod stille og tålmodig til foredraget var færdigt. Hun er en virkelig skøn hest.
Bliv sponsor for NH Colada og vær med til at sikre hendes fremtid












