NH Bellis
Race: Dansk Varmblod/Olderborg/Traver
Født: 27. Juli 2010
Før nyt Hesteliv
Hestene Bellis og Følfod blev overdraget til Nyt Hesteliv.
Bellis og Følfod kommer fra en dyreværnssag med 5 heste. Ud over Bellis og Følfod, var der også en shetlænderhingst og 2 islandske heste. Disse er kommet til dyreværnsorganisationen Vestjysk Hestevelfærd.
Alle 5 heste var meget tynde. Bellis og Følfod vurderes til at have en huldscore på ca 2.
Begge er 2 hopper af blandingstypen Dansk Varmblod-Oldenborg-Traver og var begge 9 år. De skulle være halvsøskende. De havde stået i lang tid på en fold uden nogen form for føde og uden læ eller tørt leje. Ejeren valgte at overdrage hestene frivilligt til os.
Ud over hestene var der også hunde og fugle. Dem har ejeren fået lov til at beholde.
Hos nyt Hesteliv
Bellis ankom til Nyt Hesteliv den 21. februar 2019
Da Bellis og hendes søster er meget tynde, skal vi være meget forsigtige med foder her i begyndelsen. De vil stå i karantæne de første 3 uger til vi er sikre på at de ikke fejler noget. De er begge meget sultne og kaster sig over det foder der bliver tilbudt dem. De får alt det hø de kan spise samt fuldfoder i meget små portioner 6-7 gange om dagen. De skal tilses af dyrlægen senere, vaccineres og behandles for orm og lus.
Maj 2020
Bellis er faldet rigtigt godt til og der er en dejlig ro over hende. Hun nyder virkeligt livet sammen med bedste veninden Følfod. De 2 holder stadig sammen. Bellis vil også rigtig gerne have en klø tur, når man lige kommer forbi.
December 2023
Bellis er en fantastisk dejlig hest, der nyder alle former for opmærksomhed. Hun har fundet nye venner i flokken efter at Følfod er kommet i pleje, men de sidste par år har de 2 ikke været så knyttet sammen. Bellis er klar til at få sin egen familie, der vil elske hende.
Bliv sponsor for NH Bellis og vær med til at sikre hendes fremtid