Artiklen er bragt i nyt Hestelivs medlemsblad nr. 13. Januar 2015

En hverdagshistorie med opfordring fra dyrlægen.

Af dyrlæge Brian Mossin, Equidoc Hestepraksis.

En af mine kunder ringede for nylig til mig i vagten, da hendes hest var appetitløs og almenpåvirket. Den lå også mere ned end hvad den plejede. Hun regnede med at hesten havde en let gang kolik og hun konkluderede at lidt smertestillende medicin kunne løse problemet.

Ved et tidligere besøg havde jeg ordineret smertestillende medicin til en anden hest grundet halthed og dette havde hun en rest liggende af og hun spurgte om hun kunne give hesten lidt af denne medicin, da det jo ’næsten altid’ var det som en kolikundersøgelse endte ud med; nemlig behandling med ’smertestillende medicin’.

Kunden er en ’solid hesteperson’ som havde set mig gennemføre flere kolikundersøgelser og jeg kunne uden besvær fornemme, at et vagtbesøg ikke stod højt på hendes ønskeliste efter en uheldig periode med for mange syge heste. Jeg bad hende om at gennemføre et par supplerende test af hesten. Konklusionen efter hun havde lyttet til hestens mave (lyskeregion), testet hesten kapillærfyldningstid og hudelasticitet, samt målt hestens temperatur var klar: Det var en hest, som skulle tilses hurtigst muligt.

Hesten der var let dehydreret med diskrete shocksymptomer, var intensivt behandlingskrævende og en enkelt dosis smertestillende medicin, ville med stor sandsynlighed have maskeret symptomerne så længe, at det ville have været for sent at gennemføre en effektiv behandling, når først symptomerne igen ’brød igennem’. I det pågældende tilfælde ville hesten have optaget store mængder ’affaldsstoffer’ (endotoxiner) fra tarmen, som ville være blevet fatalt beskadiget.

Den nødvendige behandling blev dog gennemført og hesten fik det godt igen efter et par dage med den rette medicin og væsketerapi og selv om omkostningen var frustrerende, havde alternativet ikke været at foretrække (ejerens ord).

Ejerens evne til at vurdere hestens symptomer var grunden til at hesten blev behandlet korrekt i tide. Andre gange har lignende samtaler mundet ud i at mit besøg blev udsat til førstkommende hverdag, eller helt er undladt, da hesten uden en dyrlæges indblanding, klarede skærene selv. Grundlaget for dette har hver gang været, at jeg løbende har kunnet modtage valide oplysninger fra en hesteejer, som havde øvet sig i at undersøge sin egen hest på forskellige tidspunkter af døgnet, når den var rask og rørig.

I det efterfølgende vil jeg beskrive nogle basale, men meget væsentlige parametre, som vil give en godt billede af din hest almentilstand. Dette vil øge din evne til at indgå i en løbende dialog med din dyrlæge om din hests sundhed, hvilket på sigt vil forbedre dit managementniveau omkring din hests sundhed.