Kend din syge hest
Artiklen er bragt i nyt Hestelivs medlemsblad nr. 13. Januar 2015
En hverdagshistorie med opfordring fra dyrlægen.
Af dyrlæge Brian Mossin, Equidoc Hestepraksis.
En af mine kunder ringede for nylig til mig i vagten, da hendes hest var appetitløs og almenpåvirket. Den lå også mere ned end hvad den plejede. Hun regnede med at hesten havde en let gang kolik og hun konkluderede at lidt smertestillende medicin kunne løse problemet.
Ved et tidligere besøg havde jeg ordineret smertestillende medicin til en anden hest grundet halthed og dette havde hun en rest liggende af og hun spurgte om hun kunne give hesten lidt af denne medicin, da det jo ’næsten altid’ var det som en kolikundersøgelse endte ud med; nemlig behandling med ’smertestillende medicin’.
Kunden er en ’solid hesteperson’ som havde set mig gennemføre flere kolikundersøgelser og jeg kunne uden besvær fornemme, at et vagtbesøg ikke stod højt på hendes ønskeliste efter en uheldig periode med for mange syge heste. Jeg bad hende om at gennemføre et par supplerende test af hesten. Konklusionen efter hun havde lyttet til hestens mave (lyskeregion), testet hesten kapillærfyldningstid og hudelasticitet, samt målt hestens temperatur var klar: Det var en hest, som skulle tilses hurtigst muligt.
Hesten der var let dehydreret med diskrete shocksymptomer, var intensivt behandlingskrævende og en enkelt dosis smertestillende medicin, ville med stor sandsynlighed have maskeret symptomerne så længe, at det ville have været for sent at gennemføre en effektiv behandling, når først symptomerne igen ’brød igennem’. I det pågældende tilfælde ville hesten have optaget store mængder ’affaldsstoffer’ (endotoxiner) fra tarmen, som ville være blevet fatalt beskadiget.
Den nødvendige behandling blev dog gennemført og hesten fik det godt igen efter et par dage med den rette medicin og væsketerapi og selv om omkostningen var frustrerende, havde alternativet ikke været at foretrække (ejerens ord).
Ejerens evne til at vurdere hestens symptomer var grunden til at hesten blev behandlet korrekt i tide. Andre gange har lignende samtaler mundet ud i at mit besøg blev udsat til førstkommende hverdag, eller helt er undladt, da hesten uden en dyrlæges indblanding, klarede skærene selv. Grundlaget for dette har hver gang været, at jeg løbende har kunnet modtage valide oplysninger fra en hesteejer, som havde øvet sig i at undersøge sin egen hest på forskellige tidspunkter af døgnet, når den var rask og rørig.
I det efterfølgende vil jeg beskrive nogle basale, men meget væsentlige parametre, som vil give en godt billede af din hest almentilstand. Dette vil øge din evne til at indgå i en løbende dialog med din dyrlæge om din hests sundhed, hvilket på sigt vil forbedre dit managementniveau omkring din hests sundhed.
Normalværdier for voksne heste i hvile | |||
PARAMETER | BETYDNING | NORMALE VÆRDIER | FAKTORER DER KAN PÅVIRKE NORMALE VÆRDIER |
Temperatur, rektal | Vores bedste indikator for hestens kernetemperatur. Den stiger over normalt niveau ved betændelse og infektion | 37,2-38,3 gr Celcius | Motionering, stress, miljøets temperatur, dækkener |
Hjertefrekvens/puls | En indikator for kredsløbsfunktionen, frekvensen stiger ved shock, smerte og anæmi. Mål hjerterytmen i venste side i gjordlejet ca ud for albuen. Brug et stetoskop (kan købes billigt på de fleste markeder), eller ved at mærke på arterien under kæben | 28-44 slag pr minut, med en støt, stærk rytme. Tæl antallet af hjerteslag over 15 eller 30 sekunder og udregn frekvensen pr minut. | Ophidselse, motionering, hestens størrelse, alder. Yngre og mindre heste har typisk højere værdier |
Respiratonsrate (vejrtrækningsrate) | En indikator for normal respiratorisk- og kredsløbsfunktion. Vejrtrækningsfrekvensen stiger når disse systemer fungerer forkert, eller når hesten oplever smerte. Frekvensen måles ved at se på flankerne, eller lytte på luftrøret med et stetoskop | 10-24 vejrtrækninger pr minut | Ophidselse, motionering, hestens størrelse, alder |
Slimhinder (gummer) | En indikator for sundt fungerende kredsløb. Vurderes ved at tjekke fugtighed og farve på mundslimhinden/gummerne. | Lyserød til bleg lyserød, fugtig | Omgivende lys, fodermateriale i munden, pigmenterede gummer. Kredsløbskollaps/-påvirkning |
Kapillærfyldningstid | En indikator for blodtrykket / kredsløbsfunktionen.
Den tid det tager for gummerne at returnere til lyserød efter sammentrykning med en fingerspids. Tiden stiger ved væskemangel, shock og blodtab |
Et til to sekunder fra man slipper trykket på gummerne til slimhinden har genfundet sin lyserøde farve (’den hvide plet’ forsvinder) | Omgivende lys, hovedposition.
Kredsløbskollaps/-påvirkning |
Væskebalance, hudelasticitet | Indikator for hestens væskebalance. Træk i huden over skulderen og tjek at den glider på plads med det samme. Jo længere tid der går fra man slipper hudflappen, til den er glattet ud, jo større er dehydreringen | Huden bør glide på plads på under et sekund | Føl har tendens til reduceret hudelasticitet og der kan endvidere observeres race- såvel som individforskelle |
Tarmlyde | En indikator for normal tarmfunktion. Tarmlydene mindskes sfa mange tilstande som leder til kolik og generel sygdom. Høres i fire kvadranter (lyske højt og lavt), med stetoskop eller øre | En blanding af gurglende, brusende lyde i lyskeregionen mellem lår og bageste ribben i begge sider | Hos heste der spiser og drikker, eller præsenteres for foder øges tarmlydene, mens de reduceres hos heste der udsættes for stress og faste |
Puls i tåregion/ben | En indikator for betændelsestilstande i hoven. Brug fingrene til at mærke pulsen i blodkarrene som er placeret udvendigt og indvendigt på den bageste del af koderne | Ikke normalt at pulsen kan mærkes tydeligt på en sund hest i hvile | Motionering øger pulsstyrken hos normale heste. Kraftig hårvækst på benene og hud-/vævstykkelsen kan gøre det sværere at erkende pulsstyrken. |
Ædelyst hø/wrap | Manglende appetit er ofte et tegn på at hestens almenbefindende er påvirket | Heste indtager under normale omstændigheder hvis det tilbydes, hø svarende til ca. 1,5-2% af deres kropsvægt om dagen | Hestetype og individuelle faktorer, motioneringsniveau, hø-/wraptype, kraftfoder-/tilskudstildeling |
Drikkelyst / -behov | Normal funktion kræver tilstrækkeligt væskeindtag. Der kan være forskellige grunde til at heste reducerer deres vandindtag | Ca 0,68 L / 100 kg lgv. | Motionering, årstid, omgivende miljøtemperatur, stress, fodertyper |
Kommentar til tabellen: Normalværdier varierer kraftigt heste imellem, hvorfor det er vigtigt at lære sin egen hest at kende under ’normale omstændigheder’, hvilket vil sige når den observeres rask i sit vante miljø, under de for hesten sædvanlige managementvilkår.