Glamsbjerg igen igen
Februar 2016
Vi må igen konstatere, at der intet er sket af bedring på en gammel kendt sag i Glamsbjerg. Ponyerne og en islandsk hest ser lige usle ud og er politianmeldt for 5.gang. Det har stået på i flere år.
Dyrene er stadig meget sultne, de står uden mad, stråfoder eller har noget tørt leje at ligge i.
Indhegningen er under al kritik. Hegnet er sammensat af jeg ved ikke hvor mange forskellige materialer. Det i sig selv burde være strafbart.
”Folden” flyder med skrammel, som hestene uden tvivl kunne komme til skade på.
Det er os ubegribeligt, at dette kan fortsætte, uden at myndighederne træder til og fjerner hestene.
Det er fuldstændig uacceptabelt og er efter vores vurdering en klar overtrædelse af Dyreværnsloven.
Opdatering April 2016
De af jer, der har fulgt os gennem flere år kan muligvis huske sagen i Glamsbjerg, som vi politianmeldte og politianmeldte, men ingenting skete. Det har vi gjort i 8 år, men sagen blev hele tiden lukket af politiet. Først i 2016 lykkedes det endelig at få hende og ponyerne væk fra ejeren. Ponyerne kom til Karen Schumaker her fra Fyn, hvor de nu skulle have deres otium og et fantastisk ponyliv. Ayai kom til nyt Hesteliv, hvor hun skulle lære at være pony og have et hesteliv sammen med alle de andre ponyer på internatet. Det var noget af en omvæltning. Ayai har gået alene med kontakt til 2 små ponyer på den anden side af hegnet, så hun havde ingen social nærkontakt overhovedet. Tidligere ejer var bange for hende, og de fodrede hende med grønt affald og hvidt brød. Ayai er ½ haflinger og ½ islænder.
Læs mere om hvordan det går med NH Ayai HER