Frivillige hestepassere (strigling)

Vi søger frivillige til at hjælpe med at strigle hestene.

Du skal være hestekyndig og have erfaring med heste. Vi skal nok optræne dig og vise dig til rette. Du skal dog være medlem af nyt Hesteliv, og vi ser gerne, at du har adopteret en af vores heste.

Har du mindre erfaring med heste, er der mange andre opgaver, du kan hjælpe os med.

Det er bedst at komme om eftermiddagen, når staldarbejdet er overstået.

For at lære hestene at kende og kunne kende dem fra hinanden, er det nødvendigt, at du kommer regelmæssigt ca. et par gange om ugen.

De fleste heste og ponyer elsker at blive striglet, og nogle af dem falder næsten i søvn. Men andre har haft så grimme oplevelser, at de nemt bliver usikre og bange. Derfor er det nødvendigt at kende hestene, så man ved, hvordan de skal håndteres.

Ring til os, og aftal tid for et besøg.