Forfangenhed – Nyt Hesteliv

Ved forfangenhed

Forfangenhed er en kronisk og smertefuld sygdom, der sidder nede i hovene.

Synlige tegn

De første tegn på forfangenhed er, at mærker puls i benet. Allerede her bør du tage hesten af græsset. De næste tegn er stikkende gang, der vil videreudvikle sig til uvillighed ved at bevæge sig, og til sidst vil hesten aflaste sine forben ved at sætte vægten på sin bagpart.

Din smed vil ofte kunne se begyndende forfangenhed, når hesten bliver beskåret.

Afhjælpning

Kontakt altid din dyrlæge, som kan ordinere smertestillende.

Den forfangne hest skal tages væk fra græsset, da der her sidder mange giftstoffer, som påvirker hesten i en akut fase. Den må ikke få sukkerholdige ting som gulerødder, æbler, græs, grovfoder med meget sukker i.

Det bedste for hesten er at stå på sand, så laver den selv nogle sandbunker, som aflaster smerten i hovene.

Kan hesten nogenlunde gå, er det bedst for den at kunne bevæge sig. Til dette brug skal der være en jordfold på min. 800 m2 (lovkrav) – meget gerne mere.

En forfangen hest må ikke sulte, den skal have tildelt hø ad libitum (vand eventuelt sukkeret ud af høet, ved at lægge det i vand nogle timer før hesten får det) samt lidt vitaminer. Den skal ALTID have fri adgang til friskt drikkevand.

I sommerperioden behøver den ikke læskur, men hvis det er meget varmt, er det vigtigt, at hesten kan komme i skygge. I læskuret eller stalden skal der være et tørt strøet leje (halm), så det er blødt for den at lægge sig ned.

Husk at forfangenhed kan kommet året rundt, og jo hurtigere du reagerer jo bedre chance er der, for at hesten kan blive smertefri.

Morud, den 7. juni 2020

Læs mere om forfangenhed hos

Langt Hesteliv HER

Dyrelægevagten HER

Skitse af forfangenhed. Foto lånt fra internettet.

Vinterforfangenhed. Foto Nyt Hesteliv.

Akut forfangenhed. Foto lånt fra internettet.

Forfangenhed. Foto lånt fra internettet.