Janne Junker er initiativtager til hele konceptet til nyt Hesteliv. Hun har hele sit liv haft stor kærlighed til dyr og til heste i særdeleshed.

Som barn kunne hun ikke gå forbi en hest uden at skulle røre den og bare ønske, den var hendes. Hun var 14 år, da hun fik sin første hest, siden hen er det blevet til flere. Hun har altid købt heste for livet og taget deres skavanker med.

Hun har altid haft den holdning, at hestene kunne jo ikke gøre for, at de fik gigt i benet eller fik en seneskade eller andre problemer. Så var uheldet ude, tog hun bare hensyn til det under brugen.

Janne fortæller:

Jeg har selv redet i 40 år og har haft så mange glæder. Jeg nærer stor respekt for hestene, som jeg synes er et dejligt og smukt dyr. Det præsenterer så mange facetter: smuk, betagende, stolt, elegant …..

I dag sætter jeg en ære i at kunne forstå hestene, at kunne kommunikere med dem. Der er så mange misforståelser mellem hest og rytter. Der er så mange ting, der går galt. Hesten er bedre til at forstå sin rytter end omvendt.

Jeg er bestemt tilhænger af, at hesten også er et brugsdyr, og jeg har heller ingen præferencer for brugen af hestene.

Om det er western, travløb, military, dressur, springning, skovture, hestevognskørsel, distanceridning m.m. er for mig underordnet, blot der er et gensidigt samspil – en fælles glæde – for både hesten og rytteren. Hestene skal blot være trænet til det, de skal bruges til på en ordentlig måde uden brug af hårde metoder.

Det er den gensidige tillid, der skal opbygges mellem hest og rytter på en stille og rolig måde. Derudover er det min holdning, at hestene i deres fritid skal have lov til at være heste. De skal ud af deres bokse, ud på foldene, ud blandt andre heste og have deres sociale liv med hinanden. De er ikke skabt til at stå i box 23 timer i døgnet. De er tværtimod skabt til at gå på store vidder og spise græs i 16-20 timer i døgnet.

Jeg har stået på mange ridecentre og hestepensioner, og set mange skrækeksempler på, hvordan mange heste ikke bliver passet ordentligt. Vi kan alle komme ud i situationer, hvor vi måske i en periode ikke rigtig magter det. Så er det bare med at få hesten overdraget til nogen, der kan passe den i stedet for, midlertidigt eller permanent.

Jeg er stødt på mange heste, som folk i god mening har lånt ud til nogen, som de troede var ansvarsfulde, og når de så ser deres hest igen på et senere tidspunkt, så er de slet ikke blevet passet, og har ej heller fået det foder, de skulle have haft.

Jeg er endog stødt på heste, der var blevet vanrøgtede og stressede. Det endte desværre med at de blev aflivet. Den risiko er selvfølgelig også til stede, når man sælger sin hest. Naturligvis er der også mange gode dyrefolk, som låner en hest, og som behandler dem rigtig godt. Tag altid ud og besøg din hest med jævne mellemrum.

Hesten har ret til et otium

Jeg synes, det er helt forkert, at blot fordi en hest ikke kan rides på mere, så bliver den aflivet. Den kan sagtens fungere som hest og have en god tid sammen med andre heste.

Der er også mange, der står med en ældre hest eller en overskudshest, som man ikke rigtig ved, hvad man skal gøre ved.

De fleste vil deres heste det godt, så hvorfor ikke finde et godt sted, hvor den kan have det godt.

Alle disse faktorer tilsammen gjorde, at jeg ønskede at etablere et sted, hvor hestene kunne få et hesteliv – et nyt Hesteliv.

Et sted hvor ældre heste eller skadede heste kunne få deres otium. Et sted, hvor heste kan få et nyt liv hos andre kærlige mennesker.

Ideen

I 2003 var jeg så heldig at blive sagt op fra mit job som marketingchef. Her måtte jeg se livet i et nyt perspektiv og vidste egentlig ikke, hvad jeg nu skulle.

I maj 2004 fik jeg hele ideen til nyt Hesteliv.

Jeg stod som så mange gange før i en kø i Netto og så overskrifterne på BT. Her læste jeg, at en pony var død af sult. Det kom væltende ned over mig, og nu vidste jeg, hvad jeg ville bruge resten af mit liv på – nemlig at hjælpe heste og ponyer i nød. I virkeligheden har denne ide ligget lige foran næsen på mig.

I 2005 blev nyt Hesteliv en realitet. Jeg solgte mit hus i Helsinge i Nordsjælland og købte ejendommen i Blommenslyst.

Den blev omdannet til en hesteejendom, hvor alt står i hestens tegn – set med hestens øjne. De skulle have frihed, store arealer og mennesker til at servicere dem.

I 2006 fik nyt Hesteliv sin første vanrøgtsag fra Sæby i Nordjylland. Det var 2 heste og 1 pony, der var totalt udsultede. Den ene blev omgående aflivet af kredsdyrlægen – den blev kun 4 år. De 2 andre – Anaconda og Lukas – blev af politiet sendt til Blommenslyst, hvor de nu nyder deres liv i fulde drag.

Den hest, der blev aflivet, er aldrig blevet glemt, for den er nu vores bomærke til evig tid.

Konceptet

Nyt Hesteliv er unikt og findes ikke andre steder i Danmark. De heste, der kommer ind, bliver aldrig videresolgt, men ejes af nyt Hesteliv til evig tid.

Vi ønsker ikke at udsætte vores heste for endnu engang at komme galt af sted og være potentielt emne for en slagtetransport sydpå.

Hestene vil forblive på nyt Hesteliv eller komme til en plejefamilie, hvor vi resten af hestens liv kommer på uanmeldte besøg.

En del af nyt Hestelivs koncept er også at tilbyde kursus og foredrag for at udbrede større viden om heste for at undgå misforståelser mellem heste og mennesker.