Foder

nyt Hesteliv bruger foder fra Nordic Horse. Nordic Horse har et bredt sortiment til at dække de mange forskelligartede hestes behov. Hestene får som udgangspunkt wrap/hø ad libitum (i ubegrænset mængde) og vitaminer og mineraler.

Hver hest får lavet en foderplan, som er vejledende, for at tilgodese den enkelte hests behov. Det er naturligvis også vigtigt at bruge sine øjne hver dag for at se, om hesten trives med det foder, den får, og hvordan den ser ud i huld.

Vi skal tilgodese følgende:

  • Heste til alm. vedligehold
  • Gamle heste
  • Vanrøgtede heste fra dyreværnsager
  • Drægtige hopper og føl
  • Unge heste
  • Nøjsomme heste med behov for lavt stivelses- og sukkerindhold
  • Forfangne heste

Vi bruger faktisk Nordic Classic til alle heste, både de tynde, forfangne, gamle og til alm. vedligeholdelse. Vi supplerer de tynde heste med Nordic Unique Fiber. Vi bruger ikke andet foder. Det er faktisk ret fantastisk.

Nordic Classic er lavt på sukker og stivelse, hvilket er godt til alle typer heste og især heste med tildens til forfangenhed eller stofskifte sygdomme.

Nordic Unique Fiber er baseret på enggræsser og urter. Det er en müsli, hvor der er tilsat æble- og roefibre, solsokker, hørfrø, risklid og ølgær – alt sammen godt for hestens fordøjelse. Müslien smager godt og vores heste elsker den.

Vitaminer og mineraler

Om sommeren, når hestene går på græs og ikke har behov for foder, får de Horse Lik, som hestene kan gå og slikke af efter behov. Dette er til at dække deres vitamin og mineral behov.

De heste der ikke har behov for de store fodermængder, får Vita Bar. Det er let at dele ud af og især ponyerne er glade for dem.

De sarte maver

Til de heste der døjer med tynd mave, giver vi dem  Pro Digest. Det er en gærkultur til dårlige maver. Vi har brugt den til Happy og Jolly, og den har virkelig hjulpet dem i deres tarmflora.