En sag fra Glamsbjerg
Godt at folk reagerer og anmelder ting, som ikke ser rigtigt ud. Der går 4 heste på en lille bitte jordfold. Det er en islandsk hest og 3 shetlandsponyer. Den ene ser rigtig syg ud. Det viser sig ifølge naboerne, at ejerne er psykisk udviklingshæmmede og kan derfor ikke tage vare på dyrene. De samler dyr til sig og er frataget retten til at have dyr hos sig. Hegnet er sammentømret af paller og ståltråd, der ligger ned. De havde intet at spise og udviser en meget trist adfærd. Vores livreddere kørte hjem efter hø, så de havde noget at spise.
Folden er et stort rod og vildnæs af ståltråd, tagplader og skrammel. Alt sammen noget hestene kan sidde fast i.
Sagen blev omgående anmeldt både til politiet og kommunen. Vi håber, at kommunen fremover må have større øje for, hvis deres borgere anskaffer sig dyr, som de ikke må have eller magter.