Efterladt hest
Marts
Vi har i marts måned 2019 modtaget en henvendelse på en hest, den har tidligere gået sammen med nogle kalve der er ejet af nogle personer der boede til leje i huset på adressen. De er nu flyttet fra ejendommen den 1. marts 2019. I perioden hvor de boede til leje, har ejeren af hesten ikke været og passe eller tilse den, hvilket den i den grad bærer præg af. Lejeren havde i lejeperioden ondt af hesten og har derfor sørget for at den fik vand og hø, i samme ombæring med at kalvene blev fodret.
Hesten står nu alene tilbage på ejendommen uden tørt leje, vand og foder, den er meget tynd og har dårlige hove og trænger sandsynligvis også til at blive tilset af en dyrlæge.
Hesten står i dag stadig alene tilbage på ejendommen.
Ejeren til hesten er politianmeldt og Nyt Hesteliv har tilbudt at overtage hesten.
For spørgsmål eller mere information, send en mail til info@nyt-hesteliv.dk
Billederne tilhører Nyt Hesteliv