Mød Mia Sabina Dannesboe, Slangerup

I efteråret 2015 tog mit liv en ny drejning, jeg ikke lige havde set komme. Jeg havde købt en kalender fra nyt Hesteliv og vendte blad for blad, som året gik. Men da jeg vendte kalendersiden i september, begyndte det.

Billedet på kalenderen på væggen viste den unge NH Baby, men hun blev ikke inde i billedet. Hun kom nærmest ud i stuen, når jeg sad i nærheden af kalenderen. Det var meget forvirrende.
Hun nærmest ventede på, at jeg satte mig og så på kalenderen, så kom hun ud, ud i stuen, lagde hovedet på min skulder og gik nogle gange rundt i stuen. Jeg var mere end forvirret, og selvom jeg har prøvet lidt forskelligt af denne karakter, var dette meget anderledes.

Jeg var vant til at arbejde med energi og healing til dyr og mennesker og havde oplevet energi manifestere sig mere fysisk, men dette var anderledes.

Hun fyldte godt i stuen, den unge Baby, og hun fyldte godt i mit hoved, for hvad var der gang i?
Jeg tog mig endda i at måtte gå udenom hende en gang imellem, da hun fyldte temmelig meget i stuen, men sød var hun, og jeg vænnede mig til det særlige selskab. Sådan da.
Jeg var forvirret. Søgte råd og søgte indsigt og fandt også svar.

Det var ikke karma, men mere Dharma. Vi var fritstillet over for hinanden, men vi havde noget særligt sammen.

Jeg ledte ikke efter hest, og selvom hesten i stuen fyldte lidt rigeligt, kunne jeg være i det.
Der gik lidt tid, men så en helt almindelig tirsdag var hun pludselig forsidestof på nyt Hestelivs Facebookside.
NH Baby søger nyt hjem.

“Hun er nu klar til at flytte til en plejefamilie”, stod der.

Der gik panik i mig. Fuldstændig.

Hun var jo her. Men det kunne hun jo ikke. Jeg kendte hende ikke en gang, og jo det gjorde jeg jo. Dagen var rundtosset, men inden aften havde jeg skrevet til Janne Junker på nyt Hesteliv og spurgt, om jeg kunne komme og besøge hende den følgende dag (Jeg bor på Sjælland, men den lange afstand og bro så jeg slet ikke).
Alt gik pludselig stærkt, og midler og overskud til hest var ikke helt gode. Det skreg i alle retninger, og forvirringen var total. Jeg kom af sted. Jeg fik hilst på hende. Hun var ikke helt som i stuen. Jeg tænkte, at det var en fiks ide, men kunne ikke få ideen ud af hovedet. Den havde bidt sig godt fast.

Da jeg kom tilbage, var hun stadig i stuen. Gode råd var dyre. Hvad skulle jeg stille op?

Jeg besluttede at besøge hende på Fyn hver 14. dag for at se, om dette fænomen ikke gik over. Hun var alt andet end det, jeg ledte efter, og jeg ledte faktisk ikke efter noget.Jeg lånte jo en dejlig vallak, som jeg red på og ønskede ikke ansvar for en hest, men sådan blev det ikke.
Jeg kæmpede (mest med mig selv), og jeg krydsede broen ofte for at finde indsigt. Jeg besøgte ofte nyt Hesteliv, jeg havde tusinde tanker. Dagene tog hinanden.
De steder jeg søgte råd, kom altid det samme svar.
Du har her det frie valg, men det sagde altid nej indeni.
Jeg følte ikke jeg havde et valg.
Det var ikke tilfældigt, at den lille hest skulle ind i mit liv.
Og så skulle hun ikke en gang behandles (Jeg er healer).
Eller reddes (Hun var reddet),

Jeg ville fortryde til mine dags ende, hvis jeg ikke sagde ja til hende.

Jeg var forvirret. Og jeg var solgt. Til en ung, utilreddet hoppe på 2,5 år.

Der var ingen fornuft, ingen kære mor, ingen logik, ingen plan, men det kom der. Som ugerne gik, blev det klart, selv for mig, at jeg måtte samle dette guldæg op og gå ind i fremtiden med åbent sind.

Det havde intet med fortiden at gøre, men en hel masse med fremtiden at gøre, som jeg ikke kunne se ind i.

Sådan gik det til, at jeg blev plejemor for en næsten 3-årig hoppe, der primært var opdraget af rigtig mange heste og ikke var så skolet i omgang med diverse hestehverdagsting. Hun skulle lære at blive trukket, gå gennem hegn, stå stille og være i boks og rigtig mange andre hesteting.
Jeg blev plejemor for hende.
NH Baby flyttede til sin tredie plejemor, nu på Sjælland og fik nyt kaldenavn.
Jeg kalder hende Elanyie.

Jeg vidste, at det ikke var tilfældigt, og jeg vidste, at jeg måtte have tillid til fremtiden. Den skulle nok vise mig den nye vej.

Dagene blev opslugt af daglige gøremål, og måneder afløste måneder.

Jeg gik i gang med at få hende rettet op efter et spark og fik en telepatør til hende, som gerne ville øve sig, da han var under uddannelse hos Ditte Young.

Jeg havde brug for indsigt i, hvordan jeg kunne hjælpe hende med at blive rettet op, og hvordan jeg skulle træne med hende. Om hun manglede tilskud, og om hun havde ondt.

Hun fortalte mange ting, og jeg fik en god indsigt, og hun var altid sjov at snakke med. Hun havde mange finurlige indslag, men var også informativ og alvorlig.

Flere gange bad hun mig heale på en af de heste, hun måtte rejse fra på nyt Hesteliv. “Se ham ind i øjnene,” fortalte hun. “Se hans sjæl og hjælp ham. Han har brug for hjælp. Han har det skidt. Jeg kan mærke hans energi hos mig,” fortalte hun, men han skal ikke være her. Jeg gjorde, som hun bad om. Satte mig med billedet af hendes elskede ven og lod energierne finde ham og hjælpe ham.

Senere fortalte hun, at hun healer heste, som jeg healer mennesker og dyr, men sådan skulle det ikke blive ved med at være. Vi skulle arbejde sammen, men det lå ude i fremtiden. Vi skulle finstemmes til hinanden først. Det ville komme.

Tiden gik, men senere kom hun ind på, hvordan dette samarbejde skulle foregå. Hun fortalte ret detaljeret, hvordan vi skulle arbejde sammen, hvad vi kunne, når vi arbejdede sammen, og jeg begyndte at øve mig i det nye, som hun oplærte mig i.

Det er jo lidt specielt at have en hest som mester, men ikke fremmed for mig så jeg kløede på.

Vi arbejdede os derudaf, sideløbende med vores daglige arbejde, og stille og roligt dukkede nye muligheder op, og jeg fik en aftale i stand med den telepatør, vi kendte.  Han var frisk på et samarbejde, som blev en kombination af telepati og healing, så jeg kunne øve mig i den nye teknik sammen med Elanyie.

Det var ikke svært, men meget anderledes, end jeg ellers arbejder med healing.

Metoden virker til at være rigtig god, og vi får mange fine tilbagemeldinger.

Det er en spændende rejse, vi er taget afsted på sammen.

En rejse ud over det sædvanlige, og den drejer hele tiden ud af nye stier, hvis jeg giver lov. Jeg har god erfaring for at følge flowet, så jeg prøver at følge med i alt det nye. Jeg fik sågar lavet en ny Facebookside, der vil omhandle det mere usynlige samvær med heste. Telepati, healing, krystalhealing og det healingsarbejde, jeg laver sammen med hende.

Siden kom til at hedde Heste-Portalen.

Ved ikke hvor navnet kom fra.

En åbning til en anden verden.

Et kig ind i noget helt andet.

I er velkomne til at følge med på siden, som er åben for alle.

NHs Baby – Elanyie – har snart boet hos mig i et år.

Der er sket rigtig mange nye ting i mit liv på det år.

Tak fordi det blev til.

Tak for mit nye liv.

Tak for hende.