Billund-sagen

18. september 2014

I samarbejde med Vestjysk Hestevelfærd har vi overtaget 4 ponyer fra en dyreværnssag ved Billund. Havde vi ikke taget imod de 4 ponyer, var de blevet aflivet sammen med 8 andre ponyer, foruden grise, får, geder, høns og ænder.

Ejeren var frataget retten til at have med dyr på grund af vedvarende misrøgt. Stedet flød med skrammel og affald. Ponyerne, vi hentede ,gik i en interimistisk indhegning lavet af hønsebure. Det vand, de kunne drikke, var fra en lille sø/stor vandpyt, der var snavset og grumset. Som det kan ses på billederne, var marken fuld af skrammel, som ponyerne kunne komme til skade på.

8 af ponyerne blev aflivet, da de var misdannede på grund af indavl, da ponyerne havde gået sammen – hingste og hopper, sønner, døtre, mødre og fædre.

nyt Hesteliv kunne tage 4 af ponyerne og Vestjysk Hestevelfærd tog imod resten af ponyerne.

Læs også om artiklen i lokal avisen her: vafo.dk/article/20140920/ARTIKLER/140929996/1123

Alle andre dyr på gården blev aflivet af politiet.

De 4 ponyer nyt Hesteliv har modtaget, var fulde af lus og orm, og 2 af dem er højst sandsynlige drægtige, da de har gået sammen med en hingst. De var temmelig skræmte pga den megen aktivitet der var på gården da vi hentede dem.

De er nu alle 4 blevet behandlet og fået lidt ro omkring sig inden de er blevet sluset ud i ponyfolden. 2 af dem er ikke håndterbare, men det vil vi arbejde med. Nu skal de bare have tid til at falde til ro og lære os at kende.